Til januar optager Vedbæk Garden nye piger på deres aspiranthold, og derfor holder de informationsmøde tirsdag den 29. november.

De optager piger fra 8-12 år, der har lyst til at blive en del af deres fantastiske fællesskab og spille musik. Til informationsmødet vil der være mulighed for at høre om Vedbæk Garden, møde pigerne, prøve instrumenter og se instrumentundervisning og sammenspil. Hvis det lyder som noget for dig, så tilmeld dig på vg@vedbaekgarden.dk.

Det hele foregår kl 17.30 i deres lokaler på Kulturcenter Mariehøj

I videoen fortæller Flora om den fantastiske kombination af musik og fællesskab, som man får i Vedbæk Garden. Videoen er lavet i samarbejde med Frivilligcenter Rudersdal.

Foto ABW