Afternoon Tea

Hvis du holder af spændende kvalitetste og kommer jævnligt på Lyngby Hovedgade, kender du garanteret allerede tebutikken Chaya, men ved du også, at de tilbyder herlige oplevelser – f.eks. engelsk Afternoon Tea – i Dronning Louises Tehus i Bernstorffsparkens sydlige ende i Gentofte?

Hver torsdag til søndag, mellem kl. 11-00-17.00, slås dørene op for helt uforglemmelige te-oplevelser med den lige nu blomstrende rosenhave som den perfekte kulisse.

Til Chayas Afternoon Tea bydes der på delikate fingersandwich, smagfulde scones og fristende petit fours. Alt dette serveres med enten Chaya te, forfriskende iste eller perlende bobler. Det anbefales at reservere bord forud for besøget, da disse arrangementer ofte tiltrækker rigtig mange besøgende.

Chaya oplyser følgende: “Hos Chaya og i Dronning Lousies Tehus ønsker vi at skabe en atmosfære, hvor du kan slappe af og nyde øjeblikket. Vi står klar til at give dig en personlig betjening, mens du blot skal lade tiden flyde forbi. Uanset om du besøger os med familie eller venner, eller blot ønsker en stille stund alene vil vores tehus være det perfekte tilflugtssted fra hverdagens travlhed.”

Særlige events

Hos Chaya i Dr. Louises Tehus kan du også opleve helt særlige events, der går skridtet videre end den “almindelige” Afternoon Tea:

“En jordomrejse gennem te

Lad os tage dig med på en smagfuld rejse rundt om kloden, hvor du vil opleve forskellige te-kulturer og traditioner. Vores egen certificerede te-sommelier, Knut Marius, vil tage dig med fra frodige marker i Asien til bjergtagende plantager i Afrika og de forbi idylliske tehuse i Europa.  Læs mere og bestil her.

Yoga og Afternoon Tea

Tag en dyb indånding, find din indre ro og forkæl kroppen med en afslappende yogaklasse. Efter yogasessionen vil vi byde på velfortjent Afternoon Tea. Nyd smagsoplevelsen og fornemmelsen af, at være i fuld balance med krop og sind. Læs mere og bestil her.

Historisk rundvisning og Afternoon Tea

Rejs tilbage i tiden og oplev historiens vingesus. Få indsigt i parkens skjulte skatte og hør om parken og dens beboere op gennem tiden med vægt på Dronning Louises og Christian d. 9’s færden og indflydelse på stederne.  Læs mere og bestil her.”

Praktiske oplysninger

Læs meget mere om Dronning Louises Tehus i  Bernstorffsparken i Gentofte her.

Åbningstider
Torsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 11.00-17.00.
 
Book bord 
Vi anbefaler at reservere bord forud for dit besøg, da vores Afternoon Tea tiltrækker mange besøgende.

Læs meget mere om tebutikken Chaya på Lyngby Hovedgade her.

 

Foto: ABW