Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2024/05/28-2024/06/05.

Cyklist påkørt af bil, Gentofte

Søndag klokken 15.46 skete der et færdselsuheld på Lyngbyvej. En 48-årig mand kom kørende i bil i sydøstlig retning, hvor han uden at overholde sin vigepligt foretog et højresving ind foran en 44-årig cyklist. Manden fløj over styret på cyklen og ramte bilen på dennes højre front. Han blev kørt på hospitalet.

Indbrud i kælderrum, Kgs. Lyngby

Mellem lørdag eftermiddag og mandag eftermiddag klokken 14.00 har der været indbrud i et kælderrum på Carlshøjvej. Her er der blandt andet stjålet et fadølsanlæg og et stort antal dvd-film. Tyven har skaffet sig adgang til kælderrummet ved at brække døren op.

Kørte bil trods forbud, Kgs. Lyngby

Mandag formiddag lidt efter klokken 10 blev en 25-årig mand fra Ishøj standset, da han kom kørende ad Firskovvej. Her blev han sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han tidligere havde fået et kørselsforbud.

Kørte uden kørekort, Kgs. Lyngby

En 29-årig mand uden fast adresse blev klokken 19.27 standset, da han kom kørende ad Helsingørmotorvejen. Her viste det sig, at han ikke havde noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.