Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 140616-220616.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-lyngby.dk

Færdselsuheld, Lyngby.
Tidspunkt: 20/06-2016

Kl. 0800 anmeldtes et færdselsuheld i krydset Buddingevej og Ellevænget.

Part 1, personbil ført at en 28 årig mand fra Holte, kørte på Buddingevej mod nord og fortog i krydset med Ellevænget højresvingning, hvorved der sket påkørsel af part 2, cykel ført af en 54 årig

mand fra Søborg. Ingen personskade.

Færdselsuheld, Lyngby.
Tidspunkt: 20/06-2016

Kl. 1619 anmeldtes et færdselsuheld i krydset Stengårds Alle og Fyrhøjvej.

Part 1, varebil ført af en 56 årig mand fra Klampenborg, kørte på Stengårds Alle mod syd og foretog venstresving til Fyrhøjvej, hvor han påkørte part 2, cykel ført af en 46 årig mand fra Hørsholm, der kørte i cykelbanen. Ingen personskade.

Tricktyverier, Lyngby, Helsingør, Charlottenlund og Ølstykke.
Tidspunkt: 17/06-2016

I tidsrummet fra 1213 til 1515 og igen kl. 2351 blev der i alt anmeldt 5 tricktyverier mod ældre personer i ovennævnte byer, hvor der er brugt fremgangsmåden med at forevise et kort, spørge om vej og herunder stjæle dankort efter at pinkoden er afluret ved indkøb i forretninger. Dankort herefter misbrugt til hævninger, ligesom der var et tilfælde, hvor der er sket omfavnelse og herunder stjålet en halskæde.

Tricktyveri, Virum.
Tidspunkt: 13/06-2016

Kl. 1257 anmeldte en 84 årig kvinde fra byen, at hun efter indkøb i supermarked og besøg i bank på Sorgenfri Torv, hvor hun benyttede dankort, kørte til sin bopæl i Virumgade og steg ud af bilen. A kom hen til hende og spurgte om vej til et hospital, idet han fremviste en blok, men kvinde afviste ham, hvorefter han gik til en lys personbil med B og C. Bilen kørte fra stedet og kort efter opdagede hun, at hendes bankkort var forsvundet fra hendes taske på bilens bagsæde.

Hun beskrev gerningsmændene som:

A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 50-60 år, 160-170 cm, Kropsbygning: Fedladen, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Tyndt gråsprængt hår, talte gebrokkent engelsk, Iført: Sort jakke, bukser, Medbragte: A4-blok

B: Kvinde, 30-40 år

C: Mand, 30-40 år.

Rambuktyveri, Lyngby.
Tidspunkt: 14/06-2016

Kl. 0030 anmeldtes fra Lyngby Hovedgade, at en blå stationcar netop var bakket ind i butiksfacaden på en teleforretning i gaden, hvorved ruden var knust.

A var set stjæle fra vinduet og køre fra stedet i bilen.

Gerningsmanden beskrives som:

A: Mand, 180-185 cm, alm. af bygning, lys i huden, iført sort jakke.