Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Butikstyveri, Kgs. Lyngby

En 33-årig mand fra Søborg blev kl. 9.48 sigtet for at have stjålet varer for et mindre beløb i COOP 365 på Jernbanepladsen i Kgs. Lyngby.

Fik uberettiget adgang til forretning, Kgs. Lyngby

Ukendte gerningsmænd gik søndag kl. 22.21 ind i en lukket forretning på Lyngby Hovedgade, men flygtede igen da de blev anråbt af en nabo. Patruljer rykkede ud til stedet, men fandt ikke gerningsmændene.

Vold på cykelstien, Gentofte

En 33-årig mand fra Hellerup er sigtet for kl. 8.51 at have slået en 23-årig mand fra Bagsværd på kinden i forbindelse med en uoverensstemmelse på cykelstien på Lyngbyvej.