Politirapporten for Lyngby Kommune i tidsrummet 2020-05-07 til 2020-05-19
Klokken 09.50 blev det anmeldt, at en kvinde gik rundt i området ved Kvædevej og bankede på dørene ind til flere boliger under påskud af at ville låne en mobiloplader. En beboer studsede over dette og mistænkte, at det kunne være en anledning til at se, om beboerne på adresserne var hjemme, og der blev derfor ringet efter politiet. En patrulje blev sendt til stedet, hvor det dog ikke var muligt at udfinde hende ved runderingen i området.