March mod ensomhed – fra Holte til København

Hvert år fra uge 32 til og med uge 41 udfører Patrick Cakirli March mod Ensomhed – en vandring gennem Danmark på ca. 2.000 km! Det gør han for at sætte fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring, såvel som for at samle ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling. Sidstnævnte støtter i år Livslinien – en civilsamfundsorganisation, som forebygger selvmord og selvmordsforsøg gennem telefon-, chat- og mailrådgivning.
x
Tirsdag den 15. august kl. 08:00 er turen kommet til strækningen Holte-København. Da vil Patrick vandre 18,8 km fra Holte Rådhus, Øverødvej 2, til Københavns Rådhus – en tur, der forventes at tage ca. 5 timer. For at kunne gøre dette, har han dog brug for hjælp, for konceptet for March mod Ensomhed er som følger:
x
Patrick må ikke gå, med mindre han har følgeskab – ellers skal han stå stille! På denne måde bliver hans vandring et symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed.
x
Det er gratis at deltage, og du bestemmer helt selv, hvor og hvor langt du vil gå med på ruten. Så snør vandrestøvlerne, del endelig det gode initiativ og vær med til at prøve at gøre en forskel!
x
c
x
x
March mod Ensomhed ’23 Holte udføres i samarbejde med Rudersdal Kommune, Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark, Tæl Skridt, Livslinien og Middelfart Sparekasse. March mod Ensomhed er en del af Ensomhed Danmark.
x

Foto ABW