3 sprøde opfriskere

Sommeren er langt fra færdig, og du har nok allerede trukket en del rosé op, mens du har kigget ud på regnen og ventet på det gode vejr… På redaktionen tror vi dog stadig på, at det varme sommervejr nok skal komme, og mens du venter, skulle du måske lige tage et kig i vinreolen for at undersøge, om det er svundet lidt for meget i roséerne. Rosévin er nemlig den perfekte sommervin og smager lige fantastisk i både sol og regn, og hvis du allerede er ved at have tømt rosélageret, så kommer her fra Holte Vinlager tre bud på virkelig sprøde sydfranske flasker, som kan holde beholdningen stabil lidt endnu!

Les Terrasses – 2022 Ardèche

Mellem Rhônedalen og foden af bjergkæden Cevennerne suger druerne til denne rosé varme og karakter til sig fra de flotte sandstensterrasser. Det er en laksefarvet rosé med en distinkt hindbærdomineret rødfrugtet duft. Her får du en fyldig vin, som er spækket med smag. Se frem til en meget aromatisk og frugtig vin med en forfriskende sprødhed!

Køb den online.

Roc de Candelon – 2022 Provence

Holte Vinlagers bedst sælgende rosé gennem flere år med over 100.000 solgte flasker! Læskende tørstslukker i ægte Provence-stil, der dufter dejlig aromatisk af rosenblade og jasmin te. Smagen er lige så let og frisk, som farven indikerer, og her får du en særdeles let drikkelig økologisk vin, som nærmest virker opkvikkende.

Køb den online.

Amoureuse – 2022 Costiéres de Nîmes

Bag sin delikate roséfarve gemmer sig her en madvenlig rosévin med duft af eksotisk passionsfrugt, banan og pære. Den luksuriøse smag gemmer på noter af grapefrugt og ribs med et fint strejf af havsalt. Klassisk, harmonisk og meget forfriskende rosé!

Køb den online.

Læs meget mere om Holte Vinlager her.

Foto: ABW