Mørke boliger er tyvens foretrukne arbejdsplads. Det signalerer, at der ikke er nogen hjemme – og så er der arbejdsro.

En god idé, hvis du er væk i vinterferien – eller andre tidspunkter – er at bruge tænd/sluk ure til lyset indendørs og sensorstyret lys ude. I starten af denne uge var igen Lyngby-Taarbæk Kommune ude med den mobile politistation. Sammen med deres områdebetjent og en fra Bo Trygt Korpset blev der givet gode råd til indbrudsforebyggelse.

5 gode råd mod indbrud:
Gør dine vinduer mere sikre – brug sikringsbeslag og sikringsskruer
Sikr din terrassedør – god lås og evt. anslagsskinne
Få udendørs lys med sensor – så lyset tænder, når man nærmer sig
Brug Nabohjælp appen – og sig hej til personer du møder på vejen
Klip hække, buske og træer – så tyven kan ses fra vejen og fra naboen

Lyngby-Taarbæk Kommune er en Bo trygt kommune.
De kører sammen med deres områdebetjent og en fra Bo Trygt Korpset rundt med den mobile politistation i forskellige områder. Det fortsætter de her i 2024 – du får en besked i e-Boks, når de kommer forbi i nærheden af dig. Hvis du vil vide mere, kan du få gode råd på https://botrygt.dk/

Kilde. 

Pressefoto Lyngby-Taarbæk Kommune