Frihedsberøvelse og afpresning

Tre mænd er i aften, fredag den 12. maj 2023, blevet anholdt i en bil på Klampenborgvej ved Helsingørmotorvejen i Lyngby, fortæller vicepolitiinspektør i Københavns Politi Simon Hansen til Ritzau. Berlingske Tidende skriver i den forbindelse:

“De tre mænd er sigtet for frihedsberøvelse og afpresning af en fjerde mand, der også var til stede i bilen. Han skulle ifølge vicepolitiinspektøren være uskadt. De tre mænd vil lørdag blive fremstillet i grundlovsforhør, fortæller Simon Hansen.

Tidligere fredag fortalte Københavns Politi, at man havde foretaget »et antal anholdelser«. Man ville dog på det tidspunkt ikke fortælle, hvad sagen drejede sig om. Politiet vil for nuværende ikke fortælle noget om en eventuel relation mellem de tre anholdte mænd, og den fjerde mand, der var frihedsberøvet.”

Årsagen til, at politiet stoppede køretøjet på Klampenborgvej var en anmeldelse, der tidligere på aftenen var indgivet til Københavns Politi.

 

Foto: ABW