Service & Håndværk

Har du styr på dit pas inden sommerferien?

Sommerferien nærmer sig, og hvis du har planer om at rejse uden for landets grænser, er det en god idé at tjekke, om dit pas stadig er gyldigt. Mange opdager først i sidste øjeblik, at passet er udløbet – og så kan det blive både dyrt og stressende at nå at få et nyt.

Hyppigere tømning af mad- og restaffald hen over sommeren

Særligt i sommermånederne kan lugtgener fra affaldet være et problem, fordi de høje temperaturer fremskynder forrådnelsesprocessen. Det problem vil Lyngby-Taarbæk Forsyning gerne være med til at mindske. Dig der bor i villa eller rækkehus vil derfor snart opleve, at du får tømt din 2-kammerbeholder til mad- og restaffald hyppigere end normalt. I perioden fra 1. juni til 1. september vil deres skraldemænd nemlig komme forbi hver uge. 

Genbrugsstationen har fået ny digital infoskærm

Lyngby-Taarbæk Forsyning har fået en ny LED-infoskærm på genbrugsstationen på Firskovvej. Det betyder, at de har sagt farvel til det gamle, fysiske oversigtskort og goddag til et langt mere fleksibelt system, så de i højere grad kan byde dig velkommen med helt aktuelle informationer.

Flere får tøjet repareret i Lyngby – og lapperne skal helst kunne ses

Friluftsland startede i 2024 et samarbejde med Outdoor Service, hvor de begyndte at tilbyde både små og store reparationer af udstyr og tøj – uanset om det er købt i butikken eller ej – og den service er blevet taget godt imod i Lyngby.
– Kunderne opdagede stille og roligt vores reparationsservice, allerede inden vi satte fokus på det. Helt generelt kan vi mærke, at den overordnede interesse for at passe, pleje og reparere sit tøj og udstyr er vokset betydeligt over de senere år – og særligt efter vi gik i luften med vores reparationsservice, fortæller Kenneth Petersen, der er afdelingsleder i Friluftsland Lyngby.

Hjortgaard Smede og Montage har lanceret ny hjemmeside

Hjortgaard Smede og Montage har lanceret en ny hjemmeside – og det er ikke bare det visuelle udtryk, der har fået en opgradering. Den nye platform er spækket med nye billeder, forbedret funktionalitet og ikke mindst et udvidet produktudvalg, der byder på spændende nyheder til både hjemmet og haven.
Som noget nyt er den nordsjællandske smedevirksomhed begyndt at producere unikke og funktionelle produkter til private – alt fra havemøbler og dekorative elementer til praktiske løsninger til boligen. Det særlige ved de nye produkter er, at de hovedsageligt bliver fremstillet af restmaterialer fra større smedeprojekter. Det betyder, at kunderne får håndlavede kvalitetsprodukter med en bæredygtig profil – uden at gå på kompromis med hverken æstetik eller funktionalitet.

Lindegaarden søger vicevært på deltid

Lindegaarden vicevært flytter fra byen og stopper på Lindegaarden. De leder derfor efter en, der kan overtage jobbet.
Så har du lyst – eller kender du nogen, der kunne have lyst til at være med i driften af et kultursted i en historisk firelænget gård midt i Bondebyen i Kongens Lyngby i samarbejde med gode frivillige kræfter, så vil de gerne høre fra dig.

Skal du flytte?

Istandsættelse af boligen i forbindelse med flytning kan få grå hår frem hos de fleste, og her kan en professionel maler som Leon Meyer gøre underværker. Han medbringer selv alt tilbehør til at udføre malerarbejdet, og udfører desuden alt renovering, der måtte opstå før malerarbejdet – såsom spartling og renovering af overflader samt opsætning af væv eller tapet.

Mere end bare dæk

”Vi udleverer aldrig din bil, medmindre vi selv er tilfredse med det færdige resultat. Vi tror på at god service er lig med god forretning, og det betyder meget for os at kunden forlader vores værksted med et smil,” siger Lars Dinsen, der står i spidsen for et hold af højt kvalificerede medarbejdere. De kan således reparere og service både gamle og nye biler med godkendte stempler – og du kan være sikker på de bedste reservedele anvendes. Værkstedet tilbyder 3 års garanti på udført arbejde, og der løber ikke ekstra udgifter på regningen, uden en klar aftale.

Hvordan er dine oplevelser med den kommunale hjemmepleje?

Nu er det igen tid til Åben telefon. Målet med Åben telefon er at give borgere og pårørende mulighed for at stille spørgsmål til hjemmeplejen og dele deres oplevelser med plejen. Næste Åbne telefon er onsdag d. 9. april kl. 14.00-16.00. Her sidder Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeplejechef Mia Juel Weinreich klar ved telefon