Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2020/12/23-2021/01/05.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Tyveri fra varebiler, flere steder

Mellem fredag den 18. december klokken 16.00 og mandag den 4. januar klokken 7.00 blev der skåret hul i sidedøren på en varebil, som holdt parkeret på Toftebæksvej i Kgs. Lyngby. Fra varebilen blev der stjålet elektrisk værktøj.

Bagdøren til en varebil, som holdt parkeret på Gefionsvej i Helsingør, blev mellem onsdag klokken 15.00 og mandag klokken 06.30 brudt op, så ukendte gerningspersoner fik adgang til varebilens varerum. På tidspunktet for døgnrapportens udgivelse foreligger der endnu ikke oplysninger om eventuelle stjålne genstande.

Fra en varebil, som holdt parkeret på Færgevej i Frederikssund mellem søndag klokken 20.00 og mandag klokken 06.30, blev der stjålet håndværktøj og elektrisk værktøj. Ukendte gerningspersoner tiltvang sig adgang til varebilen ved at afliste bagruden.

Ukendte gerningspersoner skaffede sig mellem mandag den 28. december klokken 23.59 og mandag den 4. januar klokken 10.00 adgang til en varebil, som holdt parkeret på Grønnevang i Gilleleje, ved at opbryde en siderude i bilen. Fra varebilen blev der stjålet elektrisk værktøj.

Mellem torsdag klokken 15.00 og mandag klokken 11.00 tiltvang ukendte gerningspersoner sig adgang til en varebil, som holdt parkeret på Møllevej i Frederikssund, ved at afliste bagruden. Fra varebilen blev der stjålet elektrisk værktøj.

Fra en varebil, som holdt parkeret på Belvederevej i Helsingør mellem torsdag klokken 13.00 og søndag klokken 11.00, blev der stjålet elektrisk værktøj. Ukendte gerningspersoner skaffede sig adgang til bilen ved at opbryde låsen i bilens dør.

Færdselskontrol, Kgs. Lyngby

Fra cirka klokken 16.00 til cirka klokken 18.00 foretog Nordsjællands Politi færdselskontrol med fokus på hastighed ved på Helsingørmotorvejen ved Klampenborgvej. Det førte til 11 sigtelser, hvoraf seks bilister står til et klip i kørekortet, ligesom en af bilisterne var efterlyst til fogedretten, hvorfor denne blev anholdt.

Hærværk, Virum

Mellem fredag klokken 15.00 og mandag klokken 13.00 smadrede ukendte gerningspersoner begge sidespejle på en bil, som holdt parkeret på I.H. Mundts Vej.

Fyrværkeri nær huse med stråtag, Kgs. Lyngby

Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 00.09, blev der affyret fyrværkeri i området omkring Bondebyen, hvor der var mange huse med stråtag. En patrulje kørte til området for at rundere, men det var ikke muligt at udfinde personer, som kunne relateres til hændelsen.

Nordsjællands Politi minder om, at der ikke må affyres fyrværkeri nærmere end 100 meter fra en bygning med let antændeligt tag, som for eksempel stråtag. For raketter er afstandskravet 200 meter til bygninger med letantændeligt tag, og i blæsevejr fordobles dette afstandskrav.

Hærværk, Klampenborg

Mellem lørdag klokken 17.00 og søndag klokken 14.00 blev der begået hærværk mod en bil, som holdt parkeret på Taarbæk Strandvej. Ukendte gerningsmænd knækkede en vinduesvisker på bilen og efterlod nogle engangshandsker og mundbind på forruden.

Uro og uorden, Kgs. Lyngby

En buschauffør anmeldte klokken 16.31, at to-tre personer havde kastet fyrværkeri efter busserne, som holdt på Jernbanepladsen ud for Netto, og at der var hørt et stort brag under den ene bus. En patrulje kørte til stedet, men personerne var i mellemtiden forsvundet fra stedet.

Personerne, der kastede fyrværkeriet, beskrives som: mænd, unge og af anden etnisk herkomst end dansk.

Indbrud på konferencecenter

Kgs. Lyngby: Mellem mandag morgen klokken 08.00 og tirsdag klokken 07.00 har der været indbrud på Frederiksdal hotel- og konferencecenter. Tyven har brudt hoveddøren til stedet op, og der er umiddelbart stjålet nogle smykker fra stedet.

Stjal mobiltelefon

Kgs. Lyngby: En handel med en mobiltelefon endte tirsdag eftermiddag klokken 17.06 i tyveri, da “køberen” tog telefonen og stak af. Det var en 43-årige kvinde, som havde sat telefonen til salg og efterfølgende truffet aftale med en mand om at, at han ville komme og se telefonen med henblik på køb. Men da betalingen for telefonen var ved at blive gennemført, hev manden pludselig telefonen ud af hånden på den 43-årige kvinde, hvorefter han løb hen til en bil, som holdt i nærheden og kørte fra stedet. Tyveriet skete på Gammel Lundtoftevej og manden beskrives som mellemøstlig af udseende, 25-30 år, 180 cm høj, almindelig af bygning, brun i huden og med sort hår. Han talte dansk og var iført grå joggingbukser, mørk dunjakke og blåt mundbind.