Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2024/02/12-2024/02/20.

Højresvingsulykke, Kgs. Lyngby

En 50-årig mandlig bilist fra Virum kørte kl. 12.23 i nordlig retning ad Engelsborgvej, hvor han ville svinge til højre ad Christian X’s Allé i krydset Engelsborgvej / Christian X’s Allé. Manden holdt tilbage for et par cyklister, hvorefter han påbegyndte sin svingning, hvorved han med ca. 30 kmlt. påkørte en 24-årig mandlig cyklist fra Kgs. Lyngby, der cyklede i nordlig retning ad cykelstien langs Engelsborgvej. Beredskabspatrulje til stedet. Bilisten blev efterfølgende sigtet for ikke at have udvist manglende agtpågivenhed. Ingen melding om personskade.

Mindreårig butikstyv på spil, Kgs. Lyngby

En 12-årig dreng fra Skærbæk blev mandag klokken 16.55 taget for butikstyveri i Magasin, hvor han havde stjålet flere parfumer. Det viste sig, at drengen også havde stjålet gamins-udstyr fra Elgiganten og tøj fra Bad Store. Drengens forældre og de sociale myndigheder underrettes om tyverierne.

Overholdt ikke sin vigepligt, Kgs. Lyngby

En 47-årig kvindelig bilist fra Hørsholm kørte kl. 07.46 i sydlig retning ad Kongevejen og foretog et højresving ind ad indkørslen til Sorgenfriskolen. Samtidigt cyklede en kvindelig 34-årig cyklist fra Nærum lige ud i sydlig retning ad Kongevejen med ca. 30 km/t, hvilket medførte at bilisten påkørte cyklisten på dennes venstre side. Beredskabspatrulje og ambulance til stedet. Cyklisten blev kørt til tjek på nærmeste hospital, og bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Tøjtyve på spil, Lyngby Taarbæk

Mandag kl. 15.11 blev der begået butikstyveri i et storcenter på Lyngby Hovedgade. Vagten i forretningen tilbageholdt to udenlandske kvinder på 38 og 36 år, som havde stjålet tøj. De medbragte en alarmafmonteringsbrik og en russerpose. En tredje kvinde, der var sammen med de to udenlandske kvinder undløb fra stedet.

Vodka tyv, Kgs. Lyngby

En 43-årig mand uden fast adresse blev kl. 12.13 sigtet for at stjæle ni flasker vodka i Meny på Lyngby Hovedgade.

Vodka-tyv, Kgs. Lyngby

En 43-årig mand blev kl. 14.53 sigtet for butikstyveri i Føtex på Lyngby Hovedgade, hvor han havde stjålet flere flasker vodka.