Politirapporten fra 12-05-2023
Kl. 22.13 torsdag aften skete der et alvorligt færdselsuheld på Vejporten i Lyngby. En 49-årig mand kørte spirituspåvirket ad Vejporten mod vest med 50-60 km., og modkørende – en 25-årig mand på motorcykel – kom ad Vejporten mod øst med ukendt hastighed. Billisten var kommet over i den modsatte vejbane, hvor han påkørte motorcyklisten frontalt. Motorcyklisten blev efterfølgende kørt til Rigshospitalets Traumecenter i kritisk tilstand. Fredag formiddag var den 25-årige stadig i kritisk tilstand, men han var udenfor livsfare. Den 49-årige mand blev anholdt.