Pas på Sonnia og Anker – de er nye i trafikken
En helt ny hverdag er begyndt for mange tusinde børn, som har første skoledag i denne uge. De har både sommerfugle i maven og masser af spændte forventninger til skolelivet. Men de er også helt nye i trafikken, og derfor er det vigtigt, at passe ekstra godt på de mindste elever, som er helt uvante med den nye skolevej med masser af travle bilister, cyklister og busser. Movia kører derfor også i år kampagnen “Pas på mig, jeg er ny i trafikken”.