Kære venner & medlemmer af Frivilligcenter & Selvhjælp Lyngby-Taarbæk. 

Pressefoto Frivilligcenter & Selvhjælp Lyngby-Taarbæk

Foråret er på vej. I Frivilligcentret står de klar med en række nye aktiviteter åbent for alle borgere;  f.eks. Fællesmeditation, ADHD Powermøde, Foredrag om hovedpine og Mindful Maling, samt Stress-,  Angst- og et kursusforløb kun for mænd. Se de mange tilbud under “Det Sker-knappen” på https://www.ltk-frivilligcenter.dk/ eller se et udpluk nederst i denne mail.

“Aktive Seniordage i Lyngby d. 7. juni – 13. juni 2024” – En begivenhed på tværs af kommune og foreningsliv. Måske et oplagt forum at opsøge nye frivillige til foreningerne. Der afholdes et orienteringsmøde i Idrætsbyen tirsdag d. 20. februar kl. 16.30 – 18.30 Kontakt Brita@ltk.dk hvis du vil med til orienteringsmødet eller blot høre nærmere om projektet.

Personalet i Frivilligcentret har fået en midlertidig opgradering i kraft af Mark B. Petersen, en ung og it-kyndig praktikant fra januar til marts måned. I kan møde Mark i foreningsservice i Frivilligcentret, samt som afsender på en kommende hilsen til alle medlemsforeninger, hvor I opfordres til at lave en opdatering af jeres kontaktoplysninger, samt tjekke foreningens omtale på frivilligcentrets hjemmesidehttps://www.ltk-frivilligcenter.dk/?view=article&id=22&catid=10.

Huset på Rustenborgvej er også under justering. Alm. Affald skal fremadrettet kildesorteres og flasker, pap og pizzaæsker hjemtages. Forsatsruder i lokalerne er blevet tætnede, bagdøren repareret og låsen er skiftet. Vi beklager de ulemper, der evt. har været i reparationsperioden. Frivilligcentret er et dejligt gammelt hus, så tak fordi I hjælper med at passe på det.
Se venligst justeret vejledningen vedr. brug af nøglebrik nedenfor! Denne vil efterfølgende blive suppleret med en vejledningsvideo.

Fat kalenderen og sæt kryds ud for torsdag d. 18. april 2024 kl. 17 – 20.00, hvor Frivilligcenter & Selvhjælp Lyngby-Taarbæk fejrer sin årlige generalforsamling med aktuelle oplæg, valg til bestyrelsen og en pejling på det kommende arbejde i bestyrelse og sekretariat. Bestyrelsen i FSLT søger nye frivillige kolleger. Så har du lyst til og viden om foreningsdrift, politik, økonomi og/eller kommunikation. Så send endelig dine kontaktoplysninger til Charlotte, hvorefter en repræsentant for bestyrelsen vil informere dig om opgaver og organisering.

Læs her.