
Enkelt design, naturlige materialer og møbler, der bliver smukkere med tiden. Med opbevaringsserien KRONÖREN lancerer IKEA en ny serie i massivt fyrretræ, som bygger videre på den skandinaviske møbeltradition med et moderne, luftigt udtryk.
KRONÖREN serien består af tre produkter: et tøjstativ, en kommode med to skuffer og et sengebord. Serien er designet af Nike Karlsson, der er kendt for sit tidløse og funktionelle designsprog og for blandt andet at stå bag det populære ’bloggerskab’ fra IKEAs ikoniske STOCKHOLM kollektion.
“Da jeg designede KRONÖREN blev jeg guidet af enkelthed og mottoet ‘less is more’. Idéen var at skabe et møbel med vedvarende kvalitet og design, mens prisen blev holdt lav. Det var en inspirerende udfordring, som krævede kreativ nytænkning. Det pæne, rene udtryk er resultatet af den omhu, der er lagt i enhver detalje. For mig er KRONÖREN et bevis på, at skønhed ofte findes i det enkle.” siger Nike Karlsson, Designer
Skandinaviske rødder og moderne lethed
Med KRONÖREN har designer Nike Karlsson skabt en serie, hvor materialet får lov til at tale for sig selv. Det enkle formsprog og det ubehandlede træ giver møblerne et let og naturligt udtryk, som gør dem nemme at kombinere med mange forskellige møbler og stilarter – både moderne og klassiske.
Et naturmateriale, der udvikler sig med hjemmet
Alle møbler i KRONÖREN serien er fremstillet af massivt fyrretræ – et slidstærkt naturmateriale, der får mere karakter med tiden. Åretegninger og struktur gør hvert møbel unikt, og over årene udvikler træet en naturlig patina, der afspejler livet, der leves omkring det.
Det ubehandlede træ giver samtidig mulighed for at sætte sit eget præg på møblerne. Overfladen kan behandles med olie eller træmaling, hvis man ønsker ekstra holdbarhed og nem vedligeholdelse – eller et mere personligt udtryk.
Funktionel opbevaring til hverdagen
KRONÖREN er skabt til hverdagens behov. Tøjstativet giver et let overblik over garderoben og skaber et luftigt udtryk i rummet.KRONÖREN Tøjstativ




