IKEA Gentofte skyder studiestarten i gang med jagt i varehuset

Spread the love
IKEA Gentofte skyder studiestarten i gang med jagt i varehuset
IKEA Gentofte skyder studiestarten i gang med jagt i varehuset (Foto: IKEA Gentofte)

Mange unge flytter hjemmefra i disse uger, og for at gøre studiestarten lidt sjovere, har IKEA Gentofte skabt en spændende jagt i varehuset. Her kan heldige deltagere vinde præmier, der kan hjælpe dem med at indrette deres første bolig.

Tusindvis af unge forbereder sig på studiestart, hvilket ofte betyder, at de skal finde plads til eksamenslæsning, besøg af familie og nye studiekammerater i deres første lejlighed eller kollegieværelse. For at give de kommende studerende en god start, inviterer IKEA Gentofte til IKEA Jagten, som løber frem til 27. august.

Under jagten skal besøgende finde et tårn af flyttekasser i varehuset, scanne en QR-kode og deltage i et mobilspil. Ved at samle de nødvendige point kan deltagerne vinde populære præmier som den eftertragtede VARMBLIXT lampe, et IKEA værdibevis på 1.000 kroner og andre favoritter til den første bolig.

Emil Gram, Country Commercial Activity Leader hos IKEA Danmark, udtaler: “Den første bolig danner rammen om en helt ny hverdag, og vi vil gerne hjælpe de kommende studerende godt fra start. Derfor har vi skabt IKEA Jagten som en sjov anledning til både at finde inspiration og måske tage nogle favoritter til den første bolig med hjem.”

Der vil være nye præmier hver uge, og kunderne kan deltage flere gange ved at besøge varehuset igen. I alt vil mere end 7.000 gevinster blive udloddet på tværs af IKEAs danske varehuse i løbet af perioden.

Selvom IKEA Jagten er rettet mod studerende, er alle kunder velkomne til at deltage. Hvis man ikke vinder en af ugens præmier, får man i stedet en lækker softice fra bistroen, så alle går hjem med en gevinst.