Eksplosiv stigning i fremtidsfuldmagter:
På rekordtid er nyt juridisk dokument blevet danskernes absolut mest anvendte
Nye tal fra Tinglysningsretten viser, at der i 2025 blev oprettet 164.371 fremtidsfuldmagter – det højeste antal nogensinde. Med det niveau er fremtidsfuldmagten nu det mest udbredte juridiske dokument i Danmark og overgår både testamenter og ægteskabspagter. Samtidig viser tallene, at færre fremtidsfuldmagter end tidligere får afslag, når de skal bringes i anvendelse.
Flere og flere danskere vælger i disse år at udpege en person til at varetage deres økonomiske, personlige og helbredsmæssige forhold, hvis de en dag selv mister evnen til at træffe beslutninger for eksempel som følge af sygdom eller en ulykke. Fremtidsfuldmagten har dermed på kort tid fået en central rolle i danskernes samling af private dokumenter.
Helt nye tal fra Tinglysningsretten viser, at 164.371 danskere oprettede en fremtidsfuldmagt i 2025. Det højeste antal nogensinde siden dokumentets indførelse i 2017, og det placerer dermed fremtidsfuldmagten som det mest anvendte juridiske dokument i Danmark, foran mere kendte dokumenter som testamentet og ægteskabspagten.
– Fremtidsfuldmagten har på rekordtid fået en helt særlig status, og i dag er det blevet det foretrukne juridiske værktøj for danskerne, når de vil sikre sig selv og deres nærmeste i forbindelse med særligt kritiske situationer, hvor man ikke kan tage vare på egne økonomiske, personlige eller helbredsmæssige forhold, forklarer chefjurist Katrine Lindgaard Pedersen fra den juridiske rådgivningsvirksomhed Replik.
Den hurtige udbredelse skyldes ifølge chefjuristen blandt andet, at fremtidsfuldmagten appellerer til et relativt bredt udsnit af befolkningen. I dag er det således ikke kun den ældre del af befolkningen, der har forholdt sig til dokumentet. Men også helt almindelige familier, som ønsker klarhed om, hvem der kan handle på deres vegne, hvis de pludselig ikke selv kan.
– Det er både ældre, personer med sygdom tæt på livet og mennesker i risikobetonede erhverv. Men i stigende grad er det også personer midt i livet med familie, bolig og økonomiske forpligtelser, som ønsker at sikre, hvem der kan handle på deres vegne, hvis de pludselig ikke selv kan, siger hun.
Færre afslag – men enkelte faldgruber består
En aktindsigt hos Familieretshuset, der har til opgave at bringe fremtidsfuldmagterne i anvendelse, når situationen kalder på det, viser desuden, at færre fremtidsfuldmagter end tidligere får afslag, når de skal bringes i anvendelse. I 2025 blev omkring hver tiende ønskede ikraftsættelse helt eller delvist afslået, mod omkring hver syvende i 2024.
Ifølge Replik skyldes afslagene typisk konkrete og velkendte fejl i dokumentet.
– Vi ser blandt andet, at der gives tilladelse til brug af fuldmagtsgivers MitID, hvilket ikke er muligt, da MitID er personligt. Derudover opstår der fejl, når bestemmelser om gaver ikke er tilstrækkeligt præcise. Her skal det klart fremgå, hvem der må modtage gaver, hvilken type der er tale om, størrelsen og hyppigheden. Ellers kan bestemmelserne ikke anvendes, og dermed er fremtidsfuldmagten ugyldig, forklarer Katrine Lindgaard Pedersen og fortsætter:
– Det kan have nogle alvorlige konsekvenser, fordi fremtidsfuldmagten som oftest bringes i anvendelse i nogle livskritiske situationer, hvor fuldmagtsgiver har mistet evnen til selv at træffe beslutninger, og hvor der er behov for hurtig handling. I de tilfælde kan fejl i dokumentet skabe usikkerhed og forsinke vigtige beslutninger om både økonomiske og personlige forhold.
Hun understreger derfor, at den store udbredelse af fremtidsfuldmagten også stiller krav til, at dokumentet bliver udfyldt korrekt, så den tryghed, mange danskere søger, reelt er til stede, når behovet opstår.
For yderligere information kontakt venligst:
Presseansvarlig Morten Thunø, Replik, tlf.: 2685 3481 eller mail: moth@replik.dk
Chefjurist Katrine Lindgaard Pedersen, Replik, tlf.: 7196 9538 eller mail: kape@replik.dk
