En ny analyse fra CEPOS viser, at det kun er et fåtal af landets kommuner, der netto bidrager til finansieringen af velfærd på tværs af Danmark.
I alt er det 19 ud af 98 kommuner, som trækker det såkaldte velfærdslæs gennem et positivt nettobidrag til den kommunale omfordeling.
“Det mangler i debatten, hvor meget borgerne i de her kommuner bidrager til fællesskabet. Det er i høj grad dem, der finansierer velfærden i resten af landet,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.














