Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2020/11/02-2020/11/10.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Indbrud på gymnasium, Virum

Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 08.29, blev en rude ind til et klasselokale på Virum Gymnasium mellem lørdag klokken 12.00 og søndag klokken 09.00 knust. På stedet blev en slikautomat ødelagt, og der blev stjålet slik fra automaten.

Tricktyveri, Allerød

Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 13.20, steg en 47-årig mand fra Lyngby i toget på Lyngby Station omkring klokken 00.35, hvor han i en kupe blev opmærksom på seks unge drenge af anden etnisk herkomst end dansk i alderen 13-17 år, som gjorde tegn til ham. Den 47-årige valgte dog at ignorere disse og steg klokken 00.52 af på Allerød Station. Her steg gruppen af drenge også ud og afspærrede vejen for den 47-årige, da han skulle op ad trapperne fra stationen. I den forbindelse skubbede de til ham, inden de forsvandt fra stedet. Den 47-årige opdagede efterfølgende, at de havde stjålet hans halskæde.

Unge skabte uro

Nærum: Klokken 00.20 natten til fredag ringede en borger til politiet og fortalte, at fire unge larmede og skabte uro på Nærumvænge Torv. En patrulje blev sendt til stedet, hvor man traf fire unge i alderen 17-20 år fra dels Birkerød, dels Kgs. Lyngby, som fik en formaning omkring deres opførsel.

Indbrud i møbelforretning

Virum: To personer brød fredag nat klokken 02.17 ind i forretningen Livinggoodies på Kongevejen. De to blev set løbe væk fra forretningen i regning mod Lindevangen, og en hundepatrulje blev sendt ud i et forsøg på at finde de to personer. Sporet endte dog ved Birkevang og det formodes, at gerningsmændene er kørt derfra i bil. Den ene var iført sort tøj og mundbind, og den anden havde hvidt/lyst tøj på. Der er ingen oplysninger om, hvorvidt de to stjal noget ved indbruddet.

Tyveri af måltidskasser, Virum

Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 09.34, blev der mellem klokken 02.08 og 07.30 stjålet måltidskasser fra nemlig.com fra behandlingsskolerne på Virumgårdsvej. Kasserne stod placeret uden for en bygning og indeholdt diverse madvarer.

Kastede genstande fra bro, Kgs. Lyngby

Klokken 09.55 indløb der anmeldelse om, at en mand stod på broen på Lyngby Omfartsvej ved Lyngby Hovedgade og kastede genstande ned på omfartsvejen til fare for bilerne. En patrulje kørte til stedet, hvor de udfandt flere bøger samt en håndvægt på kørebanen.

På baggrund af tidligere hændelser var der mistanke til en 32-årig mand fra lokalområdet, som nu er i sundhedsvæsenets varetægt. Det er muligt, at han vil blive sigtet for at forvolde fare for andres liv eller førlighed.

Kørsel i påvirket tilstand, Hellerup

Klokken 19.40 blev en 29-årig kvindelig bilist fra Falster standset og kontrolleret på Lyngbyvej. Her fik hun narkometeret til at slå ud, hvorfor hun blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand og kørt med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

Spøgelsesbilist, Holte

Klokken henholdsvis 20.49 og 20.52 indløb der to af hinanden uafhængige anmeldelser om en spøgelsesbilist kørende i en ældre mørk Audi A4 eller A6 på Kongevejen i retning mod Lyngby. Politiet blev sendt til strækningen, men Audien blev ikke udfundet. Heldigvis blev der ikke meldt om færdselsuheld eller lignende på baggrund af spøgelsesbilistens kørsel

Drenge stjal slik

Kgs. Lyngby: To drenge på 13 og 14 år stjal tirsdag eftermiddag ved 17-tiden slik fra en forretning i Lyngby Storcenter. På grund af drengenes unge alder blev deres værger og de sociale

Stjal tøj

Kgs. Lyngby: To kvinder på 27 og 44 fra Nærum og Karlslunde og en 38-årig mand fra Gentofte blev søndag eftermiddag klokken 13.00 taget for butikstyveri i H&M i Lyngby Storcenter, hvor de havde stjålet flere poser med tøj. Den 38-årige mand blev sigtet for tyveriet.

Flygtede fra færdselsuheld

Hellerup: En 22-årig flygtede søndag aften fra et trafikuheld, som skete klokken 22.55 på Lyngbyvej/Brogårdsvej. Her kørte manden ind i en 27-årig cyklist, som ved sammenstødet røg op over kølerhjelmen på den 22-åriges bil. Ud fra bilens registreringsnummer fandt politiet frem til den 22-åriges adresse, hvor han blev truffet og sigtet for overtrædelse af Færdselsloven.

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 30. oktober – 1. november 2020