Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2019/12/02-2019/12/10.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Taget for butikstyveri

Virum: En 17-årig ung mand fra Holte blev mandag formiddag klokken 11. 15 sigtet for butikstyveri i Meny på Geels Plads. Den unge mand havde ifølge anmeldelsen lagt en energidrik og en kakaomæl i sin taske og forladt butikken uden at betale.

Kørte ind i mur

Kgs. Lyngby: En 44-årig mand fra Lyngby kørte søndag eftermiddag klokken 15.38 ind i en mur på Anker Engelunds Vej og måtte efterfølgende til behandling på hospitalet. Manden var påvirket af et lægemiddel, som han ikke var i lovlig besiddelse af, da uheldet skete.

Tricktyv på spil

Virum: En 94-årig kvinde blev torsdag aften klokken 19.00 udsat for tricktyveri i sin bolig på Askevænget. Her bankede en kvinde på for at låne noget sølvpapir, og mens hun afledte den 94-åriges opmærksomhed, kunne han høre en anden person i stuen. Da den 94-årige ville se nærmere efter i stuen, stillede kvinden sig først i vejen, hvorefter hun forsvandt ud af lejligheden. Kvinden, der ville låne sølvpapir beskrives som udenlandsk af udseende, iført en grå frakke og lysebrun alpehue eller hat. Hun talte dansk med accent.

Stjal t-shirt og kasketter

Kgs. Lyngby: En 14-årig dreng fra København stjal torsdag aften klokken 20.20 to kasketter og en t-shirt i Magasin. Drengen blev sigtet for tyveriet og de sociale myndigheder blev kontaktet.

Slog eksamensvagt

Kgs. Lyngby: En 36-årig mandlig eksamensvagt blev onsdag formiddag klokken 10.05 sparket over det ene knæ og slået i ansigtet med knytnæve, efter han havde bedt en mand og en kvinde, der deltog i en skriftlig eksamen på VUC på Nybrovej, om at være stille, fordi de sad og talte sammen.

Ridser i lakken

Kgs. Lyngby: En Kia Rio, som stod parkeret på Lundtoftegårdsvej, er mandag eftermiddag klokken 13.00 blevet udsat for hærværk, idet er der lavet to dybe ridser på hver sin side af bilen.

Bærbar pc stjålet

Kgs. Lyngby: En bærbar pc blev mellem klokken 17.30 og 19.30 mandag eftermiddag og aften stjålet fra en Mercedes, som holdt parkeret i en p-kælder på Lyngby Hovedgade. Tyven har endviddere stjålet nogle bøger samt et par læsebriller og har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en siderude.

Tyveri fra tog, flere steder

I løbet af søndag formiddag modtog Nordsjællands Politi flere anmeldelser fra borgere, der i nattens/morgenens løb havde fået stjålet deres mobiltelefoner, efter de havde blundet i diverse toge.

• En 21-årig mand fra Hillerød fik stjålet sin Samsung S9 i s-togets linje A.
• En 37-årig mand fra Gørløse fik stjålet sin iPhone X i s-togets linje B fra Nørreport til Farum.
• En 17-årig mand fra Virum fik stjålet sin iPhone XR i s-togets linje A.
• En 48-årig kvinde fra Hellerup fik stjålet sin iPhone 8plus i s-togets linje C.

Tyveri fra personbil, Lyngby

Lørdag aften mellem klokken 18.10 og 18.40 fik en 49-årig kvinde fra Nærum stjålet poser med nyindkøbte varer fra Magasin fra sin bil, som holdt parkeret ved Magasins parkeringsplads.

Søndag klokken 12.49 forsøgte en mand at returnere varerne i Magasin med rette kvittering under påskud af, at hans mor havde købt varerne lørdag, men varerne var købt med et særligt Magasin-kort tilhørende den 49-årige kvinde fra Nærum, der ikke var mandens mor.
En patrulje blev sendt til stedet, hvor manden, en 25-årig udenlandsk statsborger, blev sigtet for forsøg på bedrageri og hæleri. Det skal desuden efterforskes, om manden kan og skal sigtes for tyveri fra personbil.

Vold, Hillerød

Klokken 14.45 blev det anmeldt, at en 13-årig dreng fra Virum kort forinden havde mødt to personer på Hillerød Kirkegård, hvorefter han havde fået et blackout og efterfølgende var vågnet en hævet overlæbe.

A: mand, mellemøstlig af udseende, 13-14 år, brun i huden, sort hår. Var iført: Hvid/sort-farvet kasket, mørkeblå halsedisse, sort jakke, sorte bukser.
B: mand, mellemøstlig af udseende, 13-14 år, brun i huden, sort hår. Iført sort hættetrøje, mørkeblå jakke og sorte sko.