Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 180817-290817.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Tyveri/røverilignende forhold vedr. bil
Tidspunkt: 28/08-2017

Kl. 1618 anmeldtes fra en adresse på Lyngby Hovedgade, at man på stedet havde haft en bil til salg på DBA og at en mand var kommet for at købe bilen.

I den anledning fik lov til at sætte sig ind i den og en 24 årig kvinde satte sig ind på højre forsæde, da manden begyndte at køre. En 24 årig mand forsøgte at rive ham ud af bilen, hvilket ikke lykkedes. Kvinden blev sat af efter en kort køretur, hvorefter manden forsatte sin kørsel.

Gerningsmanden beskrives som:

A: Mand, Dansk af udseende, 40-60 år, 175-185 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Krumrygget, dårlige tænder, Talte: Dansk, Iført: Mørk jakke med påskrift “Vagt”, kasket, der faldt af.

Han kørte fra stedet i en sølvgrå VW Golf , AX70801.