Veterankoordinatoren koordinere bl.a. indsatsen på tværs af sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet for veteraner, der vender hjem med fysiske eller psykiske mén, og som har behov for støtte.
Veterankoordinatoren har derudover et tæt samarbejde med Veterancentret og er herigennem opdateret med viden inden for området – herunder tilbud særligt målrettet veteraner med behov for støtte samt deres børn og familie.
I januar underskrev Lyngby-Taarbæk Kommune en samarbejdsaftale med Veterancentret. Samarbejdsaftalen har til formål at sikre, at både de og Veterancentret bruger deres kompetencer bedst muligt i samarbejdet. Det kan både være i forhold til lokale veteraninitiativer og arrangementer, men også i forhold til sparring i forbindelse med overgang fra militært til civilt arbejdsliv eller anden rådgivning.
Her kan Veterancentret med deres specialiserede viden hjælpe dem – fx med rådgivning af sagsbehandlere, faglige oplæg eller aktiviteter på veteranområdet.