ISiden efteråret 2021 har vores entreprenør, Per Aarsleff A/S, ombygget den østlige side af Buddingevej mellem Christian X’s Alle og Engelsborgvej. Snart kan arbejdet afsluttes ved de ulige numre og gå i gang på den modsatte side ud for de lige numre.

Vi forventer, at arbejdet flytter til vest-siden i starten af maj 2022.

Hvad skal vi bygge? Arbejdet på strækningen vil være traditionelt vejarbejde i overfladeniveau, hvor vi ombygger vejen og lægger de sporkasser, som letbanens skinner senere skal monteres i. Ligeledes ombygger vi fortovet og cykelstien lige som vi i de seneste måneder har gjort i den østlige side af vejen. Samtidig bygger vi nye afvandingsledninger. Mens arbejdet står på, skal du forvente arbejdskøretøjer i området og almindelige entreprenørmaskiner i dagtimerne på hverdage mellem kl. 7 og 18. Vi forventer, at arbejdet i vest-siden kan afsluttes til efteråret.

Hvad betyder arbejdet for dig, der færdes i området Når arbejdet skifter side, vil Buddingevej fortsat være spærret for gennemkørsel for biler imellem Engelsborgvej og Christian X’s Alle. Som cyklist og fodgænger kan du fortsat passere. Husk at følge skiltningen i området og at passe godt på byggearbejderne og hinanden, mens arbejdet står på. Vi og vores entreprenør beklager de gener, arbejdet kan give.

Følg byggeriet Du kan altid følge byggeriet og se, hvor vi arbejder i hvilke perioder, på dinletbane.dk/lyngby. På vores hjemmeside kan du også læse meget mere om letbanens linjeføring og betydning for området langs Ring 3 fra Ishøj til Lyngby. Hvis du har spørgsmål til letbanebyggeriet, er du altid velkommen til at kontakte os på info@dinletbane.dk eller 7242 4500.