Fra 1. oktober til og med 20. december er det muligt at blive vaccineret mod influenza og covid-19.

Foto ABW

Vaccinationen er gratis for:

  • Borgere, der er fyldt 65 år senest 20. december 2024.
  • Borgere under 65 år med kronisk sygdom, hvis de er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.
  • Gravide i 2. og 3. trimester.
  • Enkelte børn mellem 6 mdr. og 17 år med kronisk sygdom kan også have gavn af at blive vaccineret. Det sker efter lægelig vurdering.
  • Førtidspensionister ​​bliver kun tilbudt vaccination mod influenza.

De første invitationer bliver sendt ud til borgerne via e-Boks eller fysisk brev den 10. september. Invitationerne bliver derefter løbende sendt ud efter alder.

Bestil tid

Tidsbestilling foregår på www.vacciner.dk ved brug af MitID.

Her kan du blive vaccineret i Lyngby-Taarbæk Kommune

  • Audio Nova Lyngby, Lyngby Torv 2
  • Danske Lægers Vaccinations Service Lyngby, Klampenborgvej 232
  • Lyngby Idrætsby – Restauranten/Forhuset, Lundtoftevej 53A

Det er også muligt at blive vaccineret på regionens akuthospitaler og Bornholms Hospital.
Det er ikke muligt at blive vaccineret på apoteker og hos privatpraktiserende læger.

I særlige tilfælde kan borgere i målgruppen blive vaccineret i deres eget hjem. Det gælder kun, hvis man er svært immobil som følge af fysiske eller psykiske udfordringer og ikke kan forlade egen bolig – alene eller med ledsagelse. I det tilfælde vil firmaet Carelink vurdere, om det er relevant med en hjemmevaccination.

Vaccination af borgere på plejecentre og sociale botilbud sker i et samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Carelink.

Har du spørgsmål

Ved spørgsmål vedrørende den overordnede vaccinationsindsats kan du kontakte Region Hovedstadens vaccinetelefon på telefon 38 64 99 01.
Telefonen er åben på hverdage fra kl. 10-14 fra den 10. september.
Se evt. mere på: www.regionh.dk/Sundhed/vaccinationer/Sider/Vaccinationer-mod-covid19-og-influenza.aspx

Spørgsmål vedr. den udkørende vaccinationsindsats skal rettes til Carelink på telefon 70 22 01 12. Telefonen er åben på hverdage fra kl. 9-14 fra den 10. september. Se evt. mere på: www.carelink.dk/vaccination-region-h/

Det er også muligt at finde yderligere information på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Læs her.