Onsdag den 18. december kl. 15.30-17 står Lyngby-Taarbæk Kommune sammen med Nordsjællands Politi og Bo Trygt korpset med den mobile politistation på Klampenborgvej – kom forbi og sig hej midt i julehandlen.
Lyngby-Taarbæk Kommune er en Bo Trygt! Kommune – det betyder blandt andet, at de samarbejder med Nordsjællands Politi og Bo Trygt om at reducere antallet af indbrud i boliger, styrke nabofællesskabet og øge trygheden i byen.
Noget af det de gør er at komme ud med den mobile politistation for at oplyse om, hvordan du som borger kan forebygge indbrud i dit hjem.
De håber, at du har tid og lyst til at komme forbi og få råd og vejledning om, hvordan du bedst sikrer din bolig mod ubudne gæster og indbrud her i den mørke tid. Du kan også høre, hvad Nabohjælp er for noget, og hvordan du kan blive en del af det, og så kan du stille de spørgsmål du kunne have.
Uanset om du går med bekymringer om indbrud, har oplevet indbrud, eller bare er nysgerrige, så kom forbi til en snak.
Du kan også spørge ind til IT-kriminalitet, hvis du fx er usikker i forhold til online julehandel.
5 gode råd mod indbrud:
Gør dine vinduer mere sikre – brug sikringsbeslag og sikringsskruer
Sikr din terrassedør – god lås og evt. anslagsskinne
Få udendørs lys med sensor – så lyset tænder, når man nærmer sig
Brug Nabohjælp appen – og sig hej til personer du møder på vejen
Klip hække, buske og træer – så tyven kan ses fra vejen og fra naboen