Plakater har gennem tiden været med til at skabe blikfang for kultur og politik og har sat kulør på facader og lygtepæle i Lyngby-Taarbæk.
Med plakatudstillingen sætter Stadsarkivet Frieboeshvile fokus på et væld af sjove, smukke og finurlige værker fra egen samling. De historiske plakater er primært fra 1970’erne og frem. Nogle er skabt af professionelle kunstnere, andre er hjemmelavede for at støtte den gode sag. Fælles for dem alle er, at de har et budskab, og at de er med til at fortælle om en spændende del af lokalhistorien i Lyngby-Taarbæk.