Fotograf Trine Willer inviterer hermed til fernisering på fotoudstillingen “TABU – det vi ikke taler om…”
Jeg åbner min fotoudstilling med et brag af en fernisering fredag den 13. september 2024 kl. 17:00-20:00. Kulturstedet Lindegaarden, Peter Lunds Vej 8, 2800 Kongens Lyngby.
Min fotoudstilling præsenterer et unikt indblik i tabubelagte emner gennem portrætter og tekster, der fortæller deltagernes personlige oplevelser. Udstillingen viser almindelige mennesker – som du og jeg – der åbent deler historier om emner som overgangsalder, alkoholisme, vold, ensomhed, og psykisk sygdom og mange flere rammende historier. Formålet med udstillingen er at skabe forandring og bidrage til en mere inkluderende samfundsdialog. At belyse tabuer hjælper med at bryde tavsheden omkring vanskelige emner, nedbryde stigmaer og fremme empowerment. Det er en handling af mod og medfølelse med dem, der har båret skam alene. Portrætterne fanger deltagernes personlighed og udtrykker deres følelser. Gennem kunstneriske portrætter stræber jeg efter at give en dybere forståelse af disse emner. “TABU – det vi ikke taler om” er min måde at bidrage til denne vigtige samtale.
Program:
* 17:00: Velkomst, mingling og opleve de udstillede fotografier
* 18:00: Officiel velkomst ved Fotograf Trine Willer
* 18:15: “BRYD TAVSHEDEN” kort oplæg
* 18:25: Korte oplæg fra nogle af deltagerne, der hver især har delt deres tabuer på udstillingen
Der er goodiebags til de første 70 personer… så kom i god tid.
Udstillingen bliver hængende til og med uge 38 (16. sept. – 20. sept) på Kulturstedet Lindegaarden i Kongens Lyngby, hvor jeg også vil være til stede det meste af tiden.
Mandag 15-18
Tirsdag: 12-19
Onsdag: 15-18
Torsdag: 17-21:00
Fredag: 13:00-18:00
Pressefoto “TABU – det vi ikke taler om…”