Der er en enestående stor interesse blandt borgere og foreninger for at støtte op om situationen i Ukraine, de mange flygtninge og ikke mindst de ukrainske flygtninge, der allerede er i blandt os, bosiddende i Lykkens Gave eller i privat indkvartering rundt omkring i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Lige nu befinder de fleste ukrainske flygtninge sig i en venteposition, hvor de afventer Udlændingestyrelsens afgørelse om deres endelige destination i Danmark. Først herefter bliver der tænkt i skole, daginstitutioner og beskæftigelse.
I frivilligcentret prøver vi med afsæt i foreningernes bidrag m.fl. i det små at koordinere tilbuddene til ukrainerne og de evt. frivilligjobs, der efterfølgende måtte opstå i foreningerne. Vi prøver at holde os i kontakt med relevante foreninger og kommunale medarbejdere for komme på omgangshøjde med de behov, der måtte være og de som opstår hen ad vejen. Det tager tid at oparbejde et nyt samarbejde, selvom alle parter er interesserede heri.
Økonomisk støtte: Som borger kan man fortsat støtte de humanitære organisationer, ingen nævnt – ingen glemt, således at de med deres faglige beredskab kan forvandle dine penge til konkrete hjælpeforanstaltninger, der kan imødekomme de specifikke behov, der måtte opstå i Ukraine og blandt de flygtninge, der uvægerligt bliver ofre for krigen.
Frivilligt arbejde: En anden mulighed er naturligvis at bringe dig selv og dine kompetencer i spil gennem frivilligt arbejde. F.eks. i en af nedenstående lokale foreninger, der har erfaringer med flygtninge og nødhjælp.
LyngbyGuiderne En lokalforening under Flygtningehjælpen – der understøtter flygtninge og udlændinge i deres hverdag med bl.a. en seniorcafé, børneklubber, fodbold, sprog, lektiehjælp og kontakt til myndighederne, depot af tøj etc. https://www.ltk-frivilligcenter.dk/social-vejviser/item/dansk-flygtningehjaelp-lyngbyguiderne
Lyngby Frivillignet En lokalforeningligeledes under Flygtningehjælpen – der med afsæt i Rustenborghuset forestår lektiecafé, udflugter, sprogtræning og hyggeligt samvær. https://www.lyngbyfrivillignet.dk/
Røde Kors Lyngby-Taarbæk Vores lokale beredskabsaktør, der i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune har søgt at organisere borgernes frivillighed og donationer til ukrainske flygtninge. http://lyngby-taarbaek.drk.dk/ukraine-under-angreb-sadan-kan-du-hjaelpe/
FAQ fra Lyngby-Taarbæk Kommune: Her kan du få myndighedernes information til ukrainske flygtninge og til lokale borgere, der gerne vil hjælpe og støtte. https://www.ltk.dk/borger/stoette-og-pleje/integration-flygtninge-og-familiesammenfoerte/ukraine
Dansk Røde Kors: Dansk Røde Kors har oprettet et landsdækkende netværk af mennesker, der er klar til at hjælpe her og nu. Lige nu med fokus på at hjælpe flygtninge fra Ukraine og herboende ukrainere. https://www.rodekors.dk/parat . Her kan du også henvende dig, hvis du har brug for hjælp!
Frivilligcenter & Selvhjælp Lyngby-Taarbæk: Vi prøver at danne os et overblik over de forskellige organiserede tilbud til flygtninge herunder fx. adgang til tøj, tandlæge og deltagelse i kirkelige aktiviteter.
Det tager tid at få justeret en indsats, der er i øjenhøjde med vore nye ukrainske medborgere.
Kontakt os på info@ltk-frivilligcenter.dk, hvis du og din forening har specifikke ressourcer, og konkrete tilbud. Særligt russiske og ukrainsktalende borgere er i høj kurs i øjeblikket.
Indkaldelse til generalforsamling d. 20 april 2022
Indkaldelse til Generalforsamling i Frivilligcenter & Selvhjælp Lyngby-Taarbæk Onsdag d. 20. april 2022 kl. 17 – 20.00 i Frivilligcentret på Rustenborgvej 2A (Tilmeld dig via linket nedenfor senest onsdag d. 6. april 2022)
Agenda
Kl. 16.45: Registrering af deltagere
Kl. 17.00: Velkomst ved bestyrelsesformand Niels-Erik Pedersen, Frivilligcenter & Selvhjælp Lyngby-Taarbæk (FSLT)
Kl. 17.15: Oplæg – aktuelt indlæg!
Kl. 18.00: Forplejning & netværk mellem deltagerne
Kl. 18.30 – 20.00: GENERALFORSAMLING Dagsorden iflg. vedtægterne: 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere 2. Årsberetning 2021 til godkendelse 3. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab 2021 4. Fremtidige mål 5. Behandling af indkomne forslag – Indsendes til info@ltk-frivilligcenter.dk senest d. 6. april 2022. 6. Fremlæggelse af budget 2022 7. Fastsættelse af kontingent 2023 8. Valg af kandidater og suppleanter til bestyrelsen Følgende poster er på valg:
Bestyrelsesformand – Bestyrelsesformand Niels-Erik Pedersen (genopstiller) Menigt medlem af bestyrelsen – Medlem Nina Harboe (genopstiller ikke) To suppleant poster i bestyrelsen – Suppleant Sofie Pohl (genopstiller) Kandidater fra FSLTs kontingentbetalende medlemsorganisationer kan opstille under mødet. Kontakt info@ltk-frivilligcenter.dk, hvis du ønsker at høre nærmere.
9. Valg af revisor 10. Eventuelt
OBS! Tilmelding til generalforsamling i Frivilligcentret senest d. 6. april 2022 af hensyn til lokale og forplejning.
Tilmelding til generalforsamling i Frivilligcentret
Forårsaktiviteter i Frivilligcentret
Den 16. marts 2022 indledte vi den første af foreløbig fire friluftsture i samarbejde med NN – Naturskole Nordsjælland med støtte fra Friluftsrådet. Naturen er ogsåi centrum, når vores lokale kunstmaler, forfatter og civilingeniør Anne Grethe Pind holder foredrag om Kunst & Natur d. 28. april i frivilligcentret kl. 16 – 18.
Læs mere om disse og øvrige tilbud nedenfor!
Friluftaktiviteter med naturvejleder: https://www.ltk-frivilligcenter.dk/aktiviteter-og-grupper/kom-med-til-gratis-guidede-ture-i-lyngby
Ny selvhjælpsgruppe for voksne med angst: https://www.ltk-frivilligcenter.dk/aktiviteter-og-grupper/selvhjaelpsgruppe-voksne-med-angst
Kunst & natur foredrag med billedkunstner Anne Grethe Pind: https://www.ltk-frivilligcenter.dk/aktiviteter-og-grupper/foredrag-v-anne-grethe-pind
New to Denmark and the Danish child care system (Course in english): https://www.ltk-frivilligcenter.dk/aktiviteter-og-grupper/introduction-to-the-danish-childcare-system