Handelsforeningen for Kongens Lyngby inviterer igen i år alle til at kåre årets flotteste julevindue i Kongens Lyngby og omegn samt stemme på det sted, der har den bedste julestemning.

Med til ægte julestemning hører at gå rundt i byens gader og se på de mange flot pyntede julevinduer lige fra de traditionelle med nisser og elektriske tog til de stilrene og måske oven i købet bæredygtige. Tag en tur rundt i Kongens Lyngby, og se på de mange julevinduer og find frem til din favorit og stem. Der er også mulighed for at stemme på det sted i byen med mest julestemning.

Konkurrencen løber frem til den 4. dec. Der trækkes lod mellem alle besvarelserne til to gavekort på 500 kr. til henholdsvis Magasin og Lyngby Storcenter.

Læs mere og stem HER

PR-foto Handelsforeningen Kongens Lyngby