Hver sommer bliver hjertet i Amagerværket skilt ad og samlet igen for at være helt klar til at pumpe fjernvarme og strøm ud til københavnerne hele vinteren. Tag med på en tur gennem værket – helt fra indersiden af kakkelovnen til udsigten fra taget
Op mod 700 arbejdsopgaver og 3-4.000 komponenter som skal tjekkes, smøres, strammes, repareres, svejses eller udskiftes på Amagerværkets nye kraftværksblok, som leverer strøm og fjernvarme ved at brænde certificeret bæredygtig biomasse af. Sommeren er paradoksalt nok næsten den travleste tid på Amagerværket, for selvom der ikke stiger damp op fra skorstenen, er der fuld fart på inde på værket, hvor 120 medarbejdere sørger for, at alt bliver tjekket og gjort klar.
“Der er nok mange, som tror, at vi er gået på sommerferie og dukker op igen til vinter, men sommeren er faktisk den travleste tid”, fortæller Poul Jønson, som endnu en sommer hjælper med det årlige eftersyn på værket.
Midt i en sandstorm på 800 graders varme
Turen rundt i den nye kraftværksblok starter i selve kedlen, som driver hele værket. Der er tale om en kakkelovn i megastørrelse – rundetårn kan nemt stå inde i det 65 m høje rum. For at komme ind i kedlen skal man med fødderne først gennem en rund luge, som er 20-30 cm tyk. Før man kravler ind, bliver ens navn noteret på en tavle, så der hele tiden er styr på, hvem der skal ud igen.
Inde i kedlen lander man på et stillads, som er bygget op for at kunne undersøge tilstanden. Normalt er der en blanding af sand, flis, luft og aske som hvirvles rundt i hele rummet – det ville ligne en sandstorm i kold tilstand. Men hvis man kigger ind i fyrrummet, når det er i drift, så vil det være et kæmpemæssigt flammehav fra bund til top af rummet. Flammerne vil følge luftstrømmen op gennem fyrrummet, og der opnås temperaturer på over 800 grader celcius. Uden sandstormen ville biomassen blot ligge og ulme lidt på bunden og slet ikke få skabt de nødvendige meget høje temperaturer. Tykke jernrør, der sidder i væggene i kedlen, er fyldt med vand, som ved de høje temperaturer bliver til damp, der kan drive turbinen og generatoren til strøm og varmeveksleren til fjernvarmen.
Hele væggen i det store rum bliver scannet for, om der er steder med for stort slid, for selvom jernrørene er tykke, så er det altså måneder i løbet af vinteren med uafbrudt meget høje temperaturer og konstant sandblæsning, de er udsat for.
Overskudsvarme bliver udnyttet
Den biomasse, som brændes af i fyrrummet på kedlen, indeholder en stor mængde fugt. Ved afbrændingen bliver fugten til damp, som kommer med røggassen videre i anlægget. I stedet for bare at gå til spilde bliver denne varme overført til fjernvarmenettet via store pladevarmevekslere, som er placeret få meter fra kedlen. I løbet af vinteren er der opdaget en fejlkonstruktion i de næsten nye plader i varmeveksleren. Det er inden for garantien, så denne sommer bliver alle pladerne skiftet. Og det tager lidt tid, når man er oppe i denne størrelse.
“Der er otte rækker, og i hver række er der 900 plader, så det er altså 7.200 plader, som skal hives af, lægges på en palle, køres væk og erstattes af ligeså mange nye”, forklarer teamleder Søren Lyngsø fra HOFOR, som glæder sig til, at varmeveksleren endnu mere effektivt kan udnytte overskudsvarmen, når de nye plader er sat i.
En velsmurt Skoda
Kedlen leverer damp til at skabe fjernvarmen, men driver også en turbine, som via en generator producerer en stor del af den strøm, der bliver brugt på Sjælland. Efter en elevatortur og gåtur gennem bygningen er der udsigt til hele turbinen, som omdanner damp fra kedlen til strøm. Normalt blot en grå klods, men nu er den skilt ad for at få et eftersyn inden for garantiperioden. 16 mand fra tjekkiske Skoda, som har leveret turbinen, er rejst til Danmark for at udføre det meget grundige tjek.
“Det er alt fra lejer og ventiler, som bliver tjekket, skilt ad og samlet igen. Det tager flere uger for de 16 specialister at nå gennem det hele, men så skulle maskinen også gerne køre upåklageligt hele vinteren”, påpeger Søren Lyngsø, og joker lidt om hvilken model Skoda, de mon har modtaget. De bliver enige om, at det må være en af driftssikre og hurtige topmodeller.
Udsigt til biogas og vindmøller
Turen gennem sommereftersynet slutter på taget af Amagerværkets nye bygning med udsigt over København, Lynetten renseanlæg, hvor københavnernes spildevand bliver renset og omdannet til biogas, der ender i bygassen, Sverige mod øst og Middelgrundsmøllerne mod syd. Det er de vindmøller, som står i en smuk bue ud for Amager Strand, og HOFOR har planer om at renovere møllerne, så de kan levere grøn strøm mange år endnu. Den udsigt er der ingen grund til at reparere på.
FAKTA OM SOMMERTJEK
Det tager to uger bare at rydde op efter fx aske i kedlen, før arbejdet kan starte. Der er dele af værket, som man ved skal til syn hvert år eller hvert tredje år, og så er der småfejl, der er blevet registreret i løbet af vinteren. I alt var der en liste med 6-700 store og små opgaver, der lå klar inden sommeren. I løbet af sommeren bliver 3-4.000 dele tjekket, smurt, strammet, repareret eller skiftet ud. Omkring 120 personer, både fra HOFOR og specialister fra andre virksomheder, er i gang i løbet af sommeren for at sikre varme og strøm til københavnerne hele vinteren.
FAKTA OM AMAGERVÆRKET
Producerer fjernvarme til københavnerne og strøm til det nordiske elnet ved at afbrænde certificeret bæredygtig biomasse. 99 procent af københavnerne bruger fjernvarme til at varme stuerne op Værket blev indviet i 1971 og er renoveret flere gange. Der er to separate kraftværksblokke med kedel, fyrrum, turbine og generator i brug på værket Den nyeste kraftværksblok blev indviet i 2020 – det betød samtidig et farvel til at brænde kul af i København. Amagerværket er nabo til skibakken – et affaldsforbrændingsanlæg ejet af ARC. Hver aften ved solnedgang frem til midnat bliver den træbeklædte facade på den nye kraftværksblok oplyst.
