Det er blevet iskoldt udenfor, og Danmark er forvandlet til et snelandskab her i december måneds spæde start. Vinteren har for alvor meldt sin ankomst, og det betyder også, at der skal skrues op for varmen og intensiteten. Madretter skiftes ud med kraftigere, fyldigere og mere dybe kreationer – og det samme sker med vinene, som forventes at have mere power her i vinteren.

Fyld dine vinterdepoter op med disse fire skønne vine fra Holte Vinlager, som er det perfekte match til årstidens julede mad og vinterstemning. Få klassiske rødvine fra Frankrig og Italien og selvfølgelig også de påkrævede portvine, som varmer dig hjemme i stuen!

Cairanne
2018 Cru du Rhône

Fra den nyere appellation, Cairanne, kommer druerne her fra gamle vinstokke, som giver langt mere koncentration og kompleksitet. Du kan derfor forvente noter af tæt, solmoden frugt, godt med lakrids og provencekrydderier, samt en elegant mineralitet.

Denne saftige Grenache-dominerede vin fra den varme 2018-årgang, hamler perfekt op med juleretternes intense smagsindtryk!

Lebrioni Governo
2022 Toscana

Årets italienske julevin er lavet på Governo¬-metoden, som er den originale Ripasso-metode, hvor man får langt mere koncentration og sødme ved at fermentere igen med saften fra tørrede druer.

Lebrioni byder på exceptionel rigdom i smagen med noter af saftige bær og et krydret fadpræg. Trods den sublime koncentration, er vinen virkelig harmonisk. Her får du den perfekte vintervin!

LBV 2015
Quinta da Romaneira

Ingen jul uden portvin! Late Bottled Vintage (LBV) betyder årgangsportvin i Ruby-stilen, som har ligget længere tid på fad, så den er klar til at blive drukket, når den frigives.

Denne LBV er stærk, fyldig og finesserig med smag af krydderier, rosiner og rød frugt. Den er harmonisk med en fløjlsblød, men fast tanninstruktur, som fører til en lækker, lang finish.

Vintage Port 2007
Quinta da Romaneira

Vintage Port indkapsler karakteren fra en enkelt årgang i Dourodalen. I 2007 banede vejret vejen for elegante og klare vine med fine tanniner og frisk syre.

Her får du en perfekt moden vintage port med ekspressive krydderier og vilde blomster, figen, mynte, sort blomme og mørk chokolade, som eksploderer i munden. Vinen ender i en lang og dvælende finish.

Foto: ABW