Togdriften slider på skinnerne. Derfor sender Banedanmark nu det særlige fræsetog – skinnefræseren – i aktion i store dele af landet, så det kan fjerne små revner i skinnerne og holde sporene i god form. En af de første etaper køres på Kystbanen.
Et af de sikre tegn på, at det er blevet efterår, er, at den 155 ton tunge skinnefræser igen besøger landet. Således også i år, hvor den med sine fire fræsehjul og to slibehjul sørger for at fjerne revner, inden de vokser til en kritisk størrelse.
Skinnefræseren er et af flere specialtog, som sikrer, at skinnerne er i topform. Fræsetoget bevæger sig hen over skinnerne i et tempo, der er lavere end skridtgang, imens det fræser revner i skinnerne væk. Det reducerer risikoen for skinnebrud og forlænger skinnernes levetid.
Fræsehjulet på skinnefræseren kan fræse over en millimeter af skinnen pr. passage. Når den fræser revnerne væk, så reduceres risikoen for skinnebrud, der kan opstå, når der opstår kraftige trækspændinger i skinnerne om vinteren.
“Normalt vil toget behøve 1-3 passager for at fjerne en revne i skinnen, så skinnefræseren kører frem og tilbage samme sted, indtil revnen er væk. På en nats arbejde kan skinnefræseren fræse op til tre ton jern af skinnerne, og herefter bliver jernet kontrolleret, sorteret og bearbejdet, inden det bliver genanvendt,” siger Pernille Skovrup, sektionschef i Banedanmark.
Fræseren arbejder om natten For at genere togdriften og dens passagerer mindst muligt arbejder skinnefræseren altid om natten, mens resten af landet sover. Om dagen bliver den store metalokse renset, får sig et hvil og bliver gjort klart til næste tur på skinnerne.
“I Banedanmark skal vi holde vedligeholde sporet og samtidig forstyrre trafikken mindst muligt. Derfor arbejder skinnefræseren primært om natten, hvor der kun kører meget få tog, ” siger sektionschef Pernille Skovrup.
Skinnefræseren støjer moderat, mens den fræser. Klargøringen af fræsetoget, som foregår i dagtimerne, kan dog give noget støj for naboer, der bor tæt på togets standplads.
Læs mere om skinnefræseren her:
skinnefræserens aktuelle køreplaner skinnefræseren og de øvrige specialtog
Fakta om skinnefræseren
Fræsetoget er knap 44 meter langt. Toget vejer med fræsespånerne 155 ton og har to fræsehjul og et slibehjul i hver side. Kørehastigheden er max 70 km/t på danske skinner. Når toget fræser, kører det meget langsomt – helt ned til 600 meter i timen.
Her kører skinnefræseren:
23.-24. september København H-Østerport
24.-25. september København H-Østerport
25.-26. september Nivå-Snekkersten
26.-27. september Nivå-Snekkersten
27.-28. september Skodsborg-Nivå
28.-29. september Snekkersten-Helsingør
29.-30. september Nivå-Snekkersten
30. september-1. oktober Østerport-Hellerup
1.-2. oktober Østerport-Klampenborg
2.-3. oktober Nivå-Snekkersten
3.-4. oktober Nivå-Snekkersten
4.-5. oktober Rungsted Kyst-Nivå
5.-6. oktober Rungsted Kyst-Nivå
6.-7. oktober Rungsted Kyst-Nivå
7.8. oktober Klampenborg-Skodsborg
8.-9. oktober Hellerup-Rungsted Kyst
9.-10. oktober Hellerup-Skodsborg
10.-11. oktober Rungsted Kyst-Skodsborg
11.-12. oktober Rungsted Kyst-Skodsborg
18.-19. oktober Østerport-Hellerup
19.-20. oktober Hellerup-Skodsborg
20.-21. oktober Østerport-Klampenborg
21.-22. oktober København H-Østerport
22.-23. oktober Hellrup-Klampenborg
Her holder skinnefræseren parkeret i dagtimerne:
24. september Holbæk
25. september-11. oktober Helsingør
12.-29. oktober Glostrup