Fra mandag d. 21. oktober vil man som borger i målgruppen for vaccination kunne møde op på Region Hovedstadens ni vaccineklinikker uden at have booket tid og blive vaccineret mod influenza og covid-19.

Foto: ABW

Siden vaccinationssæsonen startede 1. oktober, har der været travlt på regionens ni vaccineklinikker og de mange vaccinesteder, som drives af Danske Lægers Vaccinations Service. De første to uger er der givet ca. 250.000 stik i Region Hovedstaden, hvilket udgør ca. 40% af borgere i målgruppen for vaccination i Region Hovedstaden alene. ​

Nu hvor det første store tryk på vaccinestederne er håndteret, og vaccinestederne har fået opstarten af arbejdsgange og organisationen i gang, åbner Region Hovedstaden for, at man som borger i målgruppen kan komme på regionens vaccinationssteder uden at have booket tid på forhånd og blive vaccineret mod influenza og covid-19.

”Igen i år har borgerne vist stor interesse i at blive vaccineret, og der er stadig ventetider på mange af stederne. Derfor er jeg også glad for, at regionens egne ni vaccinesteder åbner for drop-in. Det gør det lettere at blive vaccineret, når man kan komme ind fra gaden,” fortæller regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).

Vaccination uden tidsbestilling tilbydes på Region Hovedstadens ni hospitaler og sundhedshuse, og tilbuddet gælder i vaccineklinikkernes åbningstider, men lukker for adgang 30 minutter inden, at vaccinestedet lukker. Den sidste halve time er afsat til at få de senest ankomne borgere igennem.

Danske Lægers Vaccinations Service hjælper i år regionerne med at tilbyde vaccination. Foruden Region Hovedstaden egne ni vaccinationsklinikker, har Danske Lægers Vaccinations Service knap 100 forskellige vaccinationssteder fordelt rundt i Region Hovedstaden, som med varierende åbningstider er med til at sikre et mere nært tilbud for regionens borgere. Danske Læger Vaccinations Service tilbyder ikke drop-in, og her skal man fortsat booke tid på www.vacciner.dk​.

Se aktuelle åbningstider på Region Hovedstade​​​ns ni vaccinationsklinikker – drop-in lukker en halv time før.

Amager Hospitals Vaccinations​kli​nik

Italiensvej 1, 2300 Kbh S.​

​Mandag Tir​sdag​ Onsdag​ ​Torsdag Fredag
​08.30 – 16.00 ​08.30 – 19.00 ​08.30 – 16.00 ​08.30 – 16.00 ​08.30 – 16.00

Bornholms Hospitals vaccinationsklinik

Ullasvej 8, 3700 Rønne​ 

​​​Mandag​ Tirsdag​ Onsdag​ ​Torsdag Fredag
​08.00 – 16.00​ ​09.00 – 17.00 08.00 – 16.00 ​12.00 – 20.00 08.00 – 16.00

Frederiksberg Hospitals vaccinationsklinik

Vej 2, 1, 2000 Frederiksberg​ 

​Mandag​ Tirsdag​ Onsdag​ ​Torsdag Fredag
​07.30 – 17.30 ​07.30 – 17.30 ​07.30 – 17.30 07.30 – 17.30 ​07.30 – 17.30

Gentofte Hospitals vaccinationsklinik

Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
​Mandag​ Tirsdag​ Onsdag​ ​Torsdag Fredag
​08.30 – 15.00 ​08.30 – 15.00 ​08.30 – 15.00 ​08.30 – 15.00 ​08.30 – 15.00

Herlev Hospitals vaccinationsklinik

Borgmester Ib Juuls Vej 89, 2730 Herlev​
 

Mandag
Tirsdag​ Onsdag​ ​Torsdag Fredag
​08.30 – 15.00 ​08.30 – 15.00 ​08.30 – 15.00 ​08.30 – 15.00 ​08.30 – 15.00

Hvidovre Hospitals Vaccinationsklinik
Østre Hospitalsvej 3, 2650 Hvidovre​

​Mandag​ Tirsdag​ Onsdag​ ​Torsdag Fredag
​08.30 – 16.00 ​08.30 – 16.00 ​08.30 – 16.00 ​08.30 – 19.00 ​08.30 – 16.00
Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Frederikssund 

Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
​Mandag​ Tirsdag​ Onsdag​ ​Torsdag Fredag
​08.30 – 14.30 ​08.30 – 14.30 08.30 – 14.30 08.30 – 14.30 08.30 – 14.30
Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Hillerød 

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød​
​Mandag​ Tirsdag​ Onsdag​ ​Torsdag Fredag
​16.00 – 20.00 ​16.00 – 20.00 ​16.00 – 20.00 16.00 – 20.00 ​16.00 – 20.00

Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Helsingør

Birkedalsvej 35A, 3000 Helsingør
 

​Mandag​ Tirsdag​ Onsdag​ ​Torsdag Fredag
​08.00 – 15.00 ​08.00 – 15.00 ​08.00 – 15.00 ​08.00 – 15.00 08.00 – 15.00
Åbningstiderne kan variere i løbet af vaccinationssæsonen, så hold øje med aktuelle tider på Sundhedsstyrelsens kort over både de regionale vaccinationscentre og Danske Lægers Vaccinations Services vaccinesteder.