Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet Maj 18, 2018-Maj 29, 2018.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Indbygget navigation stjålet
Kgs. Lyngby/Gentofte: Fra en bil, som holdt parkeret på Johan Wilmanns Vej er der fra søndag klokken 18 til mandag klokken 09,30 stjålet et indbygget navigationsanlæg samt to cd’er. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse den bagerste, venstre siderude. Også en bil, som holdt parkeret på C. L. Ibsens Vej i Gentofte har været udsat for tyveri af et indbygget navigationsanlæg. Dette tyveri er sket mellem søndag klokken 21 og mandag klokken 07.45og her har tyven knust den forreste, venstre siderude.
Mand sprang ud fra motorvejsbro
Kgs. Lyngby: En 62-årig mand sprang mandag eftermiddag kort efter klokken 17 ud fra motorvejsbroen, hvor Jægersborgvej krydser Helsingørmotorvejen. Bilisterne på motorvejen undgik at ramme manden, som imidlertid fik skader, da han landede på asfalten. Han blev derfor kørt til behandling på Rigshospitalets Traumecenter.
Pengeskab med møntsamling stjålet
Kgs. Lyngby: Ved et indbrud på Ellehøjvej er der i dagene fra fredag den 18. maj klokken 07 til onsdag nat klokken 03 stjålet et pengeskab med valuta samt en møntsamling af dansk og udenlandsk valuta. Tyven har brudt en dør og et vindue op for at komme ind.