Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2024/05/21-2024/05/29.
Højresvingsulykke, Kgs. Lyngby
En 94-årig mandelig bilist fra Kgs. Lyngby kørte kl. 12.34 ad Bauneporten, hvor han foretog et højresving ind for an en 44-årig kvindelig bilist, hvorved der skete et sammenstød. Beredskabspatrulje og Ambulance til stedet. Den 94-årige bilist blev efterfølgende sigtet for ikke at have udvist tilstrækkelig opmærksomhed.
Knust rude i bil, Virum
Anmeldelse kl. 07.43 om at en rude var blevet knust på forreste dør i højre side på en Mercedes-Benz på Grønnevej – sket mellem mandag kl. 16.00 og onsdag kl. 07.15.
Kørte bil trods forbud, Kgs. Lyngby
Mandag formiddag lidt efter klokken 10 blev en 25-årig mand fra Ishøj standset, da han kom kørende ad Firskovvej. Her blev han sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han tidligere havde fået et kørselsforbud.
Kørte igennem en rude, Gentofte
En 92-årig mandlig bilist fra Kgs. Lyngby kørte kl. 14.55 gennem en rude på Jægersborg Allé. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade.
Lukkede fest, Virum
En patrulje kørte omkring klokken 23 ud til en adresse på Akacievej, hvorfra der gennem flere timer var blevet spillet så høj musik, at flere omkringboende følte sig så generet af det, at de kontaktede politiet. Festen blev lukket, så roen igen kunne sænke sig over området.
Mindreårig makeup-tyv, Kgs. Lyngby
Onsdag eftermiddag klokken 16.29 kom en anmeldelse om, at en 13-årig pige fra Vedbæk var blevet taget for butikstyveri i magasin, hvor hun havde stjålet makeup. Pigens forældre og de sociale myndigheder bliver underrettet om sagen.
Overså at forankørende bremsede, Gentofte
En 48-årig mandlig bilist fra Holte kørte 13.43 i nordgående retning ad Lyngby Omfartsvej, hvor han bremsede for at sammenflette med bilerne fra Lyngbyvej. Herunder blev han påkørt bagfra af en 49-årig kvindelig bilist, der kørte i samme retning, og som ikke havde bemærket, at den forankørende bilist bremsede. Beredskabspatrulje til stedet og Vejhjælp for at hjælpemed nødflytning af det ene køretøj. Ingen melding om personskade.
Røveri, Lyngby-Taarbæk
Klokken 00.44 fik politiet en anmeldelse om, at en 15-årig og en 16-årig ung mand var blevet udsat for røveri på Jernbanepladsen ved busholdepladsen. To mænd på en knallert var kørt forbi de to unge mænd, hvorefter den ene på knallerten steg af og gik hen til de to forurettede og b.la. udtalte “vil i skydes” og “giv mig alt I har”, samtidig med at han holdt sin hånd i bukserne, som hvis han havde en pistol. De to forurettede udleverede en i-phone, en sølv halskæde og en pung, hvorefter gerningsmændene kørte fra stedet ad Buddingevej i retning mod Buddinge.
Sigtet for narko, Kgs. Lyngby
En 16-årig mand fra Kgs. Lyngby blev kl. 15.21 sigtet for besiddelse af en mindre mængde cannabis ud for Mosevej. Den 16-åriges værge samt sociale myndigheder blev efterfølgende underrettet.
Butikstyveri, Kgs. Lyngby
En 16-årig ung kvinde fra Kgs. Lyngby blev kl. 15.58 sigtet for butikstyveri i Magasin på Lyngby Hovedgade, hvor hun havde stjålet diverse make-up produkter.
Færdselsuheld, Kgs. Lyngby
En 52-årig mandlig bilist fra Hørsholm kørte kl. 08.01 ad Helsingørmotorvejen i sydgående retning, da han i forbindelse med tæt trafik satte farten ned, og blev påkørt bagfra af en 35-årig mandlig bilist fra København, som kørte i sydgående retning i en varebil, og ikke lagde mærke til at den forankørende bil bremsede. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade.
Unge kvinder taget for tyveri, Kgs. Lyngby
To 15-årige unge kvinder fra Espergærde, blev torsdag kort før klokken 18 anholdt og sigtet for butikstyveri mod fem forretninger i Lyngby Storcenter, hvor der var stjålet tøj og parfumer. De unge kvinders forældre og de sociale myndigheder blev orienteret om sagerne.