Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2023/04/05-2023/04/18.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Butikstyveri, Kgs. Lyngby
En 15-årig ung kvinde fra København blev kl. 17.33 sigtet for butikstyveri i Normal på Gasværksvej i Kgs. Lyngby.
Fik klip i kørekortet, Virum
To bilister fik mellem klokken 11.50 og 12.29 et klip i deres kørekort ved en hastighedskontrol på Lyngby Omfartsvej.
Færdselsuheld, Hillerød
En 40-årig kvinde fra Store Lyngby mistede kl. 9.20 herredømmet over sin bil, som begyndte at slingre, hvorpå hun påkørte autoværnet på Isterødvejen i Hillerød. ingen melding om personskade.
Førte køretøj i påvirket tilstand, Virum
En 27-årig mand fra Birkerød blev onsdag kl. 02.06 taget for narkokørsel på Lyngby Omfartsvej. Han kørte desuden over den tilladte hastighed og uden gyldig førerret. Manden blev anholdt og kørt på hospitalet for at få udtaget en blodprøve så den præcise påvirkningsgrad kan fastlægges.
Hærværk mod flere biler, Kgs. Lyngby
En 27-årig mand fra Kgs. Lyngby blev søndag aften omkring klokken 19.30 sigtet for hærværk mod flere biler, som stod på Christian X’s Allé. Den 27-årige havde ødelagt vinduesviskerne på bilerne.
Indbrud på Frilandsmuseets Café, Kgs. Lyngby
Mellem den 10.4 kl. 21.00 og den 11.4. kl. 9.00 fik Frilandsmuseets Café på Kongevejen i Kgs. Lyngby knust en rude af gerningspersoner, som efterfølgende gennemrodede kasseapparat mv.
Sigtet for hash, Hillerød
En 18-årig ung mand fra Kgs. Lyngby blev kl. 7.45 sigtet for besiddelse af en mindre mængde hash på Milnersvej i Hillerød.
Sigtet for narkokørsel, Kgs. Lyngby
En 24-årig mand fra Vanløse blev klokken 16.55 mandag eftermiddag standset, da han kom kørende ad Danmarksvej. Her blev han sigtet for narkokørsel og for at køre uden førerret. Manden blev taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge mandens nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.
Tyveri fra byggeplads, Kgs. Lyngby
Den 11. april kl. 12.42 blev der anmeldt et tyveri fra byggeplads, som var sket mellem den 6.4 kl. 17.00 og den 7.4. kl. 7.00. En elektronisk hængelås var blevet fjernet, hvorefter gerningspersonerne kom ind igennem hegnet. Diverse værktøj var blevet stjålet.