Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2019/03/25-2019/04/02.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Ruder knust
Kgs. Lyngby/Kokkedal: Klokken 04.30 natten til tirsdag blev en rude i en dør på førstesal i Engelsborghallen knust. Det fremgår ikke af anmeldelsen, om der var været personer inde i hallen. Også i Kokkedal blev en rude knust. Det skete klokken 04.02 og her var der tale om en rude til 7-Eleven på Kokkedal Station. Heller ikke her er der oplysninger om, hvorvidt der har været indstigning i forretningen.
Pc stjålet fra bil
Kgs. Lyngby: En bærbar pc blev mandag aften mellem klokken 17.00 og 21.00 stjålet fra en Hyundai i10, som holdt parkeret på Firskovvej. Tyven har knust den bageste siderude i bilens højre dør for at skaffe sig adgang.
Hjul stjålet fra personbil
Kgs. Lyngby: Fra en personbil på Lyngbygårdsvej blev hjulboltene på højre forhjul af en Volkswagen Lupo afmonteret mellem fredag klokken 15.30 og mandag klokken 07.05, hvorefter hjulet blev stjålet.
Knuste ruder på biler
Kgs. Lyngby: En mand knuste søndag aften forruderne på to biler, som stod parkeret på Lundtoftegårdsvej. Hærværket skete klokken 22.55 og manden, der beskrives som 25-30 år, 180-185 cm høj og muskuløs af bygning, iført grå hættetrøj, løb efterfølgende fra stedet i retning mod Lyngby centrum.
Indbrud i møbelforretning
Kgs. Lyngby: To mænd brød søndag aften klokken 22.25 ind i Ilva på Gammel Lundtoftevej. Et vidne har fortalt politiet, at han bemærkede en mand, der stod ved en mørkeblå varebil, formentlig en VW Transporter, hvorefter vidnet hørte et brag og en anden mand, som råbte. De to mænd blev herefter set slæbe møbler ind i bilen, inden den forlod stedet ad hovedgaden i sydøstligt retning.
Kvinde brød ind hos mand
Kgs. Lyngby: En 76-årig mand sad søndag klokken 12.15 i sin stue på Lundtoftevej, da han pludselig hørte larm fra gangen. Da han kom ud i gangen, opdagede han, at hoveddøren var blevet brudt op og de øvrige rum i lejligheden var blevet gennemrodet. I forbindelse med indbruddet blev der set en kvinde, der beskrives som 30 til 35 år, ca. 180 høj, lyshåret med rødlig farve. Hun var iført sort frakke og talte dansk med accent.
Lommetyv på spil
Kgs. Lyngby: Mens en 85-årig kvinde torsdag eftermiddag mellem klokken 15.20 og 15.40 pakkede sine indkøb i Meny på Lyngby Hovedgade, så en tyv sit snit til at stjæle hendes pung op af kvindens taske. I pungen var diverse betalingskort, medlemskort, sundhedskort samt kontanter.
Havde peberspray i taske
Kgs. Lyngby: En 23-årig kvinde fra København blev torsdag eftermiddag klokken 15.26 sigtet for overtrædelse af våbenloven, da hun i sin taske havde en peberspray. Kvinden blev truffet i Lyngby Storcenter.
Narkobilist med hash i bilen
Kgs. Lyngby: En 21-årig mand fra Søborg blev klokken 03.30 natten til torsdag standset, da han kom kørende ad Buddingevej. Manden var påvirket af euforiserende stoffer og var endvidere besiddelse af en moderat mængde hash samt en mindre mængde kokain. Den 21-årige blev sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer samt besiddelse af hash og kokain.
Mulig tricktyv på spil
Kgs. Lyngby: En mand bankede tirsdag eftermiddag på døren hos en beboer på Akademivej og udgav sig for at være fra ejendomskontoret. Han fortalte, at han skulle kigge på de radiatorer, der var i boligen. Manden gik lidt rundt i boligen og gik så igen. Beboeren fandt hans opførsel mistænkelig og kontaktede boligselskabet, som oplyste, at de ikke havde sendt nogen ud for at se på radiatorer, og beboeren kontaktede derfor politiet. Manden beskrives som en 50-55-årig mand, dansk af udseende, 170-190 cm høj og almindelig af bygning med gråt, kort hår. Han var iført lys skjorte og slips, mørkegrå bukser samt mørke sko.
Indbrud i garage, Lyngby
Klokken 07.11 anmeldte en beboer på Agnesvej, at to ukendte gerningsmænd klokken 00.16 havde stjålet to cykler fra adressens cykelskur. Tyveriet og det eksakte gerningstidspunkt kunne ses via matriklens videoovervågning, hvorfra følgende signalement af de to gerningsmænd stammer:
A: Mand, dansk af udsende, 35-40 år, 180 cm, almindelig af bygning, kort leverpostejfarvet hår og høj hårgrænse.
B: Dansk af udseende, 35-40 år, 180 cm, almindelig af bygning.
Hærværk, Virum
Klokken henholdsvis 18.47 og 18.56 anmeldte to borgere, at der fredag mellem klokken 16.00 og søndag klokken 14.00 var udøvet hærværk på to personbiler, der havde holdt parkeret på Vangeledet. Her havde en eller flere ukendte gerningsmænd hoppet på bileerne, således der var kommet buler på køler og tag.
[wysija_form id=”1″]