Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2019/10/28-2019/11/05.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Narkokørsel, Virum
Klokken 22.10 standsede en patrulje en 18-årig mandlig bilist fra Virum på Kongevejen i krydset ved Skovbrynet. Et narkometer viste, at føreren var påvirket af euforiserende stoffer, og han blev derfor sigtet for narkokørsel. En blodprøve blev udtaget for at fastlægge de præcise omstændigheder.
Tyveri fra byggeplads, Kgs. Lyngby
Klokken 06.09 blev det anmeldt, at der mellem fredag klokken 13.30 og mandag klokken 05.55 var indbrud i flere containere på en byggeplads ved Trongårdsparken. Fra containerne blev der stjålet værktøj for et større beløb. Gerningsmændene fik adgang til containerne ved at skære hul i dørenes låsebeslag.
Indbrud anmeldt den 1. – 4. november 2019 i Nordsjællands politikreds
Værktøj stjålet
Kgs. Lyngby: Fra en Fiat varebil, der holdt parkeret i Skovbrynet, er der mellem mandag klokken 09.00 og klokken 18.30 stjålet en værktøjskasse med værktøj samt diverse elværktøj.
To mænd anholdt for tyveri
Hellerup: To udenlandske mænd på henholdsvis 21 og 26 år blev klokken 03.30 natten til onsdag anholdt, da de blev truffet ved en bil på Henningsens Allé. De to mænd havde indbrudsværktøj med og i bilen lå forskellige tyvekoster. Det forventes, at mændene fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby senere i dag, onsdag.
Inviterede dreng med hjem
Virum: En 13-årig dreng blev mandag aften klokken 19.17 kontaktet af en mand, der spurgte, om drengen ville med ham hjem. Den 13-årige cyklede på Degnebakken, da manden cyklede op på siden af ham. Drengen reagerede ved at sparkede ud efter manden, som herefter vendte om og cyklede væk. Manden beskrives som 20-30 år, almindelig af bygning, dansktalende med accent, iført sort jakke med hætte over hovedet, cyklende på en cykel uden lys.
Stjal tre trøjer
Kgs. Lyngby: En 18-årig mand fra København blev søndag eftermiddag sigtet for butikstyveri, efter han klokken 14.15 havde stjålet tre trøjer i Magasin.
Stjal parfume
Kgs. Lyngby: En 49-årig mand fra Nørre-Snede stjal søndag klokken 16.05 en parfume i Magasin. Manden blev opdaget, og han blev meldt til politiet og sigtet for butikstyveri.
Tyv anholdt
Kgs. Lyngby: En 27-årig udenlandsk mand blev søndag aften anholdt og sigtet for tyveri. Manden havde indfundet sig på DTU på Anker Engelunds Vej, hvor han blev opdaget og tilbageholdt af en vagt. Den 27-årige havde lørdag stjålet noget AV-udstyr fra stedet, og blev altså anholdt, da han aftenen efter vendte tilbage. Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby i dag, mandag, klokken 13.00.
Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 25.- 28. oktober 2019