Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2019/09/30-2019/10/08.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Stjal sandwich

Kgs. Lyngby: En 17-årig ung mand fra Frederiksberg blev mandag klokken 12.00 taget for butikstyveri. Manden havde stjålet en sandwich i SuperBrugsen på Lyngbygårdsvej. Ud over at sigte den unge mand for butikstyveri er de sociale myndigheder blevet underrettet om tyveriet.

Unge kastede med æg

Kgs. Lyngby: En gruppe unge mænd kastede mandag aften æg efter nogle unge piger på Jernbanepladsen. Da en 31-årig lokal mand forsøgte at få de unge til at stoppe, opførte de unge sig truende overfor ham, inden de kørte fra stedet.

Pc’ere stjålet fra biler

Kgs. Lyngby: Fra to biler, der holdt parkeret i P-huset ved Magasin er der stjålet bærbare pc’ere. Det ene tyveri er sket onsdag mellem klokken 15.30 og 17.00, mens det andet er sket onsdag mellem klokken 17.00 og 17.30. Tyverierne blev anmeldt torsdag formiddag.

Brand i ejendom

Kgs. Lyngby: Klokken 05.45 udbrød der brand i en ejendom på Melager i Lyngby. Brandvæsen og politiet kom til stedet. Branden blev slukket omkring klokken 09 og efterslukningen er fortsat i gang.

Mand skabte uro i tog

Hillerød: En 21-årig mand skabte onsdag eftermiddag klokken 14.49 uro i S-toget mod Lyngby. Manden generede de øvrige passagerer, som han truede med en skruetrækker. Der er formentlig tale om den samme mand, som umiddelbart forinden havde truet en 32-årig mand i 7-Eleven, da denne bad den 21-årige om at stille sig bag i køen. De 21-årige mand blev anholdt og sigtet for trusler på livet. Han skal afhøres i løbet af torsdagen ligesom det skal vurderes, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Røg i køkkenet

Kgs. Lyngby: Onsdag morgen klokken 05.40 opdagede rengøringspersonalet, at der var røg i køkkenet hos FOF på Jernbanepladsen. Det kunne konstateres, at der havde været brand i et hjørne af køkkenet, og at ilden var gået ud af sig selv. Der er sket skade på en mindre del af gulvet samt en væg.

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi den 1. – 2. oktober 2019

 

Bil fik knust ruderne

Kgs. Lyngby: En bil, der holdt parkeret på Ravnholmvej fik søndag eftermiddag klokken 17.15 knust ruderne. Gerningsmanden beskrives som udenlandsk udseende, lys i huden, 175-180 cm høj, muskuløs af bygning, kort, mørkt hår, iført hættetrøje og mørke bukser,