Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 8-16. januar 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

 

Tricktyveri, Virum

Søndag kl. 1246 anmeldte en 80 årig kvinde, at hun på sin bopæl på Virum Stationsvej var blevet opsøgt af A, der havde udgivet sig for at komme fra hjemmeplejen og skulle hjælpe hende med sårpleje. A lokkede hende med ud på badeværelset, hvorefter kvinden anende uråd og bad A om at forsvinde. Da hun kom ud opdagede hun, at der var kommet en anden kvinde ind i lejligheden og efter de havde forladt stedet opdagede hun at der var stjålet smykker.

 

Tyveri af computer, Lyngby

Omkring klokken 12 benyttede en kunde på en tankstation i Lyngby kundetoilettet, hvor han satte sin taske indeholdende en computer fra sig. Knap en halv time senere opdagede kunden, at han havde glemt at få computertasken med sig, men da han kontaktede personalet på tankstationen, kunne de konstatere, at tasken nu var væk.

Mistænkeligt forhold, Virum

Klokken 16.25 anmeldte en borger, at der holdt en ukendt bil i tomgang i nabolaget omkring Furesøvej, og at en mand sad bag rattet og fiflede med noget. En patrulje blev sendt til stedet, der dog kunne konstatere, at der var tale om et legalt forhold.

Anmelderen havde noteret sig bilens fabrikat og registreringsnummer, og selvom det viste sig at være et le galt for hold, var det godt tænkt af borgeren.

Nordsjællands Politi opfordrer til, at man ringer 114, hvis man ser noget mistænkeligt – og et godt signalement eller en bils registreringsnummer er meget brugbart i politiets arbejde.

Heste undsluppet, Lyngby

Klokken 16.05 blev det anmeldt, at to løsslupne heste løb rundt på Hjortekærsvej mod Klampenborgvej og generede trafikken. Inden patruljens ankomst ringede anmelderen tilbage og oplyste, at hestene var indfanget igen.

Forsøg på brandstiftelse, Sorgenfri

Tirsdag formiddag blev det anmeldt, at der mellem klokken 18.00 mandag og klokken 08.15 tirsdag havde været flere forsøg på brandstiftelse ved Sorgenfri Kirkes hoveddør samt facade til Sognegården. Der er formentligt brugt brandbar væske. Kun mindre brand- og sodskader, idet ilden formentligt har slukket sig selv.

Nordsjællands Politi hører meget gerne fra eventuelle vidner på telefon 114.