Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 7-15. august 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Brand, Lyngby
Tidspunkt: 13/08-2017

Kl. 0348 anmeldtes brand i et rækkehus i Granparken.

Brandvæsen og patrulje til stedet, hvor ilden blev slukket. Brandårsag undersøges, men ikke mistanke om at den er påsat.

Brand, Lyngby
Tidspunkt: 13/08-2017

Kl. 1835 anmeldtes brand i udsivende gas fra en gasflaske på en adresse på Christian X’s Alle.

Brandvæsen og patruljer til stedet, hvor ilden hurtigt blev slukket, men da der var fare for eksplosion, blev sprængningseksperter tilkaldt og uskadeliggjorde gasflasken.

Tricktyveri – Kongens Lyngby
Tidspunkt: 10/08-2017

Kl. 12.19 indgik der en anmeldelse om et tricktyveri. Anmelderen – en 94-årig kvinde – havde netop været ude og handle, og da hun efterfølgende kom ind i sin egen opgang, henvendte to mænd sig til hende på en blanding af gebrokkent engelsk/dansk. De spurgte til de øvrige beboere i opgangen og efter en tandlæge. Pludselig gik de dog ud af opgangen.Da anmelderen kom op i sin lejlighed, var kvindens pung væk.

Kvindens pung blev efterfølgende fundet, men pengene i pungen var væk.

Tricktyveri – Lyngby Station
Tidspunkt: 10/08-2017

Kl. 18.00 blev der anmeldt et tricktyveri på Lyngby Station. En 78-årig kvinde havde handlet i en nærliggende kiosk og var derefter gået op på perronen. Her blev hun stoppet af en ung mand, der spurgte, om han skulle hjælpe kvinden med hendes kuffert. Da kvinden senere sad i S-toget opdagede hun, at hendes taske stod åben og hendes pung var væk. Kvinden havde intet signalement af manden.

Tyveri af hævekort og vold, Lyngby
Tidspunkt: 07/08-2017

Kl. 1520 anmeldte en 71 årig handicappet mand fra Rævehøjparken, at han tidligere var blevet ringet op en mand er udgav sig for at være bankmand, der skulle have nogle oplysninger om hans konto. Dette nægtet, hvorefter der nogen tid efter kom to mænd til ham og begyndte at rode i hans effekter, ligesom de stjal hans tegnebog med hævekort. Under dette blev han slået på den ene skulder af en af gerningsmændene.Efterfølgende var der forsøgt hævet på hævekortet, men uden resultat.

Gerningsmændene beskrives som:

A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 25-30 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Udgav sig som værende fra SKAT., Talte: Dansk, Iført: Rødstribet trøje., Medbragte: Nokia telefon

og

B: Mand, Mellemøstlig af udseende, 25-30 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Udgav sig som værende fra SKAT, Talte: Dansk, Iført: Mørkeblå trøje.

Spirituskørsel, Lyngby
Tidspunkt: 07/08-2017

Kl. 0444 standsede en patrulje på Klampenborgvej en spirituspåvirket fører af en personbil.

Føreren, en 21 årig kvinde fra Gentofte, blev testet, anholdt og taget med til prøveudtagning.