Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2024/02/19-2024/02/27.
Butikstyveri, Hillerød
I en butik i Slotsarkaderne blev en 67-årig kvinde fra Hillerød taget for butikstyveri klokken 18.08 mandag. Hun samlede diverse varer til en samlet værdi på ca. 300 kr., som hun lagde i en medbragt taske, hvorefter hun gik til kassen, hvor hun betalte for 2 par sko for derefter at forlade supermarkedet.
Sommerhus brændte ned, Jægerspris
Et sommer hus på Elmetoften brændte mandag aften ned. Branden blev anmeldt klokken 19.19 og politi og brandvæsen kørte straks til stedet. Ingen personer kom til skade ved branden, hvis årsag endnu er ukendt.
Havde narko på sig, Kgs. Lyngby
En 18-årig mand fra Kgs. Lyngby blev mandag aften klokken 20.18 truffet af en patrulje på Jernbanepladsen. Her viste det sig, at han var i besiddelse af en kniv samt en moderat mængde hash og MDMA. Den 18-årige blev sigtet for alle forhold.
Kørte uden kørekort, Hørsholm
Klokken 20.20 mandag aften blev en 23-årig mand uden fast adresse standset, da han kom kørende i bil ad Axel Heides Vej. Her blev han sigtet for kørsel uden førerret, da han ikke havde erhvervet noget kørekort.
Sigtet for salg af euforiserende stoffer, Kgs. Lyngby
En 19-årig mand fra Hellerup blev klokken 20.29 sigtet for salg af euforiserende stoffer. Manden blev truffet på Lyngby Station af en patrulje, og det viste sig, at han var i besiddelse af en større mængde morfinpiller samt andre stærke smertestillende piller. Desuden var han i besiddelse af et større kontaktbeløb, som menes at stamme fra salg af piller.
Havde stor mængde hash på sig, Birkerød
En 35-årig mand fra Hillerød blev klokken 21.24 truffet med en stor mængde hash på sig af en patrulje på Stationsvej. Manden blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg.
Højresvingsulykke, Kgs. Lyngby
En 50-årig mandlig bilist fra Virum kørte kl. 12.23 i nordlig retning ad Engelsborgvej, hvor han ville svinge til højre ad Christian X’s Allé i krydset Engelsborgvej / Christian X’s Allé. Manden holdt tilbage for et par cyklister, hvorefter han påbegyndte sin svingning, hvorved han med ca. 30 kmlt. påkørte en 24-årig mandlig cyklist fra Kgs. Lyngby, der cyklede i nordlig retning ad cykelstien langs Engelsborgvej. Beredskabspatrulje til stedet. Bilisten blev efterfølgende sigtet for ikke at have udvist manglende agtpågivenhed. Ingen melding om personskade.
Overholdt ikke sin vigepligt, Kgs. Lyngby
En 47-årig kvindelig bilist fra Hørsholm kørte kl. 07.46 i sydlig retning ad Kongevejen og foretog et højresving ind ad indkørslen til Sorgenfriskolen. Samtidigt cyklede en kvindelig 34-årig cyklist fra Nærum lige ud i sydlig retning ad Kongevejen med ca. 30 km/t, hvilket medførte at bilisten påkørte cyklisten på dennes venstre side. Beredskabspatrulje og ambulance til stedet. Cyklisten blev kørt til tjek på nærmeste hospital, og bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
Tøjtyve på spil, Lyngby Taarbæk
Mandag kl. 15.11 blev der begået butikstyveri i et storcenter på Lyngby Hovedgade. Vagten i forretningen tilbageholdt to udenlandske kvinder på 38 og 36 år, som havde stjålet tøj. De medbragte en alarmafmonteringsbrik og en russerpose. En tredje kvinde, der var sammen med de to udenlandske kvinder undløb fra stedet.
Butikstyveri fra andre forretninger, Lyngby-Taarbæk
Onsdag klokken 15.16 blev en 23-årig kvinde fra København taget for butikstyveri i et stormagasin på Lyngby Hovedgade. Kvinden havde stjålet forskellige parfumer.
Vodka tyv, Kgs. Lyngby
En 43-årig mand uden fast adresse blev kl. 12.13 sigtet for at stjæle ni flasker vodka i Meny på Lyngby Hovedgade.