Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2019/07/22-2019/07/30.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Forsøg på røveri, Kgs. Lyngby
En 68-årig kvinde fra Bagsværd kom klokken 9.30 gående ad Lyngby Hovedgade, da en mand på cykel stoppede op og på engelsk udtalte, at hun skulle give ham sine penge. Han steg herefter hurtigt af cyklen og slog kvinden i panden med flad hånd, så hun væltede bagover. Derpå forsvandt manden fra stedet på sin cykel.
Manden beskrives som: østeuropæisk af udseende, 25-33 år, ca. 180 cm, almindelig af bygning, hvid i huden med kort sort hår. Talte engelsk.
Tyveri, Kgs. Lyngby
Da en 71-årig mand fra lokalområdet klokken 11.35 stod og læste et opslag på Lyngby Station, mens han ventede på toget mod Jægersborg, kom en mand forbi og stjal den 71-åriges stofpose, som stod på bænken ved siden af ham.
Manden beskrives som: solbrændt, 30-40 år. Iført sort tøj.
Værktøj stjålet fra varebil
Kgs. Lyngby: Fra en Ford Transit varebil, der holdt parkeret på Lyngby Hovedgade, er der mellem onsdag klokken 15.00 og torsdag klokken 06.00 stjålet værktøj. Tyven har knust en siderude for at skaffe sig adgang til bilen.
Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 24.-25. juli 2019
Kunde kastede keramik
Kgs. Lyngby: En kvindelig kunde i Lagkagehuset på Jernbanevej, blev så utilfreds med, at hun ikke kunne få udleveret en gratis såkaldt “børnebolle”, når hun ikke havde et barn med i forretningen, at hun kastede en keramikskål efter den kvindelige ekspedient i forretningen. Da kvindens kollega forsøgte at få den utilfredse kunde til at blive på stedet indtil politiet kom, skubbede en mand, der var i følgeskab med den kvindelige kunde, kollegaen væk, hvorefter de to kunder kørte fra stedet. Episoden skete søndag klokken 09.00.