Ny direktør for energi i HOFOR
Gorm Elikofer (57) bliver fra i dag ny direktør for Energi, og dermed er alle pladser i direktørgruppen permanent besat i HOFOR – Danmarks største multiforsyningsselskab. Forsyningen er stor del af vores hverdag, lige fra du sætter vand over til morgenkaffen på gaskomfuret, justerer varmen på din radiator eller nyder shopping i et køligt stormagasin en brandvarm sommerdag. Det er det, den nye direktør får ansvar for i HOFORs energiforsyning.