Datalæk hos kommunen
For en uges tid siden, kom det frem, at man i Lyngby-Taarbæk Kommune ved en fejl var kommet til at lække oplysninger i forbindelse med en aktindsigtsanmodning. Det drejede sig om personlige oplysninger som navne, personnumre og beløb i forbindelse med udbetalinger. Cirka 3.300 personer var berørt af lækket – deraf cirka 1.300 borgere. Alle berørte blev kontaktet direkte med orientering og rådgivning. ligesom også kommunens databeskyttelsesrådgiver (DPO) blev orienteret, og sagen blev indberettet til Datatilsynet.