Fire anholdt i sag om millionbedrageri gennem spilleforening
Onsdag morgen har NSK gennemført en koordineret aktion, hvor fire personer er anholdt og ni adresser på Sjælland er rangsaget. De anholdte omfatter ledende personer i en spilleforening, som mistænkes for at bedrage sine investorer. Tre af de anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby i eftermiddag klokken 16. Her vil anklagemyndigheden anmode om dørlukning. Den fjerde anholdte blev løsladt efter endt afhøring.