Aktion mod salg af lattergas
I morges igangsatte Københavns Vestegens Politi ransagninger på et større antal adresser på Sjælland. På baggrund af efterforskningen, vurderer politiet, at have afdækket et netværk, der forestod distribution og salg af lattergas. I forbindelse med aktionen er fire mænd blevet anholdt og et større parti lattergasflasker blev beslaglagt. Mændene er alle sigtet for opbevaring og salg af lattergas. Ransagningerne og anholdelserne har fundet sted på Vestegnen og i København, Midt- og Vestsjælland samt Nordsjælland. Aktionen er sket i samarbejde med Skattestyrelsen.