Effekten af motion kan være forskellig morgen og aften
Nu har forskere fra Københavns Universitet i samarbejde med forskere fra University of California, Irvine, fundet ud af, at motion kan have forskellig effekt, alt efter hvornår på dagen det bliver udført. I mus kan de se, at motion, der bliver udført i starten af musenes aktive fase, der svarer til vores morgen, har anderledes effekt end den, der bliver udført i starten af hvilefasen, som svarer til vores aften.